en aften (18.30)

[Tomas Hayes]

Mørket var faldet på, og månen stod allerede højt på himlen. Vintervejret, gjorde altid natten så lang. Hvorfor kunne sommernætter ikke være lige så lange? Tomas sad stadig i storsalen, efter aftensmåltidet. Han sad ved Vulturulbordet. Hvorfor han sad der vidste han ikke helt, han havde bare ikke rejst sig og gået med de andre. Selv ikke nogle piger, kunne få ham op, fra sin siddeplads. Der var kommet en hen, og havde sagt, at hun gerne ville snakke med Tomas. Han studsede godt nok lidt over det, men undskyldte pænt, at han bare havde brug for at sidde her lidt endnu. Pigen gik derefter, så Tomas konkluderede hurtigt, at det nok ikke var så vigtigt alligevel. Han sad med albuerne i bordet, og støttet hovedet med hans hænder. Det havde været en lang uge syntes han, men nu var weekenden, snart ved at være her. Det blev skønt med en pause, et lille pusterum, hvor han igen kunne være sig selv. Han kiggede ud gennem de store, mørke vinduer i salen, med et træt, men dybsindigt blik.

[Yushio Tu Sheng Shantung]

Yushio havde siddet og spist sin aftens mad ved samme bor som denne dreng, han havde vidst aldrig talt med ham ellers kunne han ikke huske det. Yushio sad sammen med en bog og kiggede ned i den i det alle var gået ud og han sad alene tilbage i salen med denne dreng, han kiggede op på drengen der ikke sad særligt langt fra ham selv han rykkede ikke over til ham, han ville have fred og ro og ville være alene , men hvis denne dreng ville ham noget, måtte han komme til ham, han gad virkelig ikke flytte sig, og så sad han lige så godt, han havde snart helst hele denne bog, det havde kun taget ham 2 dage at læse den, endnu en bog om muggler. han elskede at læse dem og han havde sat sig for at læse alle skolens bøger om muggler inden han gik ud af skolen...

[Tomas Hayes]

Tomas rettede blikket mod den anden Vulturuldreng, der sad i salen. Han sad og læste en bog, kunne Tomas se, men hvad den var om kunne han ikke skimte. "Hvad læser du Shantung?" Tomas kendte kun efternavnet på drengen, da de jo gik på samme kollegie, og samme årgang, men andet vidste han heller ikke om denne dreng. Tomas fandt sin tryllestav frem, som havde lægget ved siden af ham. Han trommede lidt i bordet med den, dels fordi han ikke lavede noget, og rytme kom tit igennem, når Tomas lavede ingen ting, og dels for også at få den anden drengs opmærksomhed, hvis han nu ikke havde hørt Tomas snakke til ham, selvom Tomas mente, at han havde talt højt nok. Tomas fokuserede sit blik, på staven, som nu svang blødt i luften. Han pegede spidsen ned mod bordet, i en blød bevægelse, og bordet begyndte at ryge. Tomas fik et lille smil på læben, og sagde så stille en besværgelse, røgen forsvandt, da der flød vand ud af Tomas' stav. Han havde lært denne besværgelse til nødstilfælde, hvis han nu kom til at sætte ild til noget.

[Yushio Tu Sheng Shantung]

yushio kiggede op af bogen der var blevet talt til ham, hvorfor lige nu han var jo lige sådan et godt sted i bogen, han sukkede kort og kiggede på "om muggler" sagde han bare og kiggede på tomas hvad var det han havde gang i side og sætte ind til bordet, nu kunne han godt huske hvem han var, det var en fra samme årgang som ham selv, de gik da os i klasse sammen, ja det gjorde de, det mente han i hvertfald hans hukommelse lige på det punkt var ikke særlig god. han rejste sig fra sin plads og gik over og satte sig overfor tomas han kunne vel lige så godt gøre det, selvom han ikke gad, de fleste fra hans årgang kendte ham for at være enspænder..

[Tomas Hayes]

Tomas reagerede ikke på at Shantung, rejste sig, og gik hen til ham. Tomas kiggede bare kort op på ham. "Så der så os, der ikke behøver læse om dem" Tomas hentydede til, hans egen afstamning, da han jo var halt muggler. Han havde selv i nogle år, gået på en mugglerskole, og det var ikke de mest lykkeligste år, i hans liv. Tomas fandt et stykke pergament, og en fjerpen frem fra hans taske, som stod på gulvet, for hans fødder. Han begyndte at skrive, digte om man vil. Han havde lavet en melodi, der ingen tekst havde, og han tænkte han lige så godt kunne lave den nu, nu da han var i hans poetiske hjørne alligevel.

[Yushio Tu Sheng Shantung]

Yushio kiggede på ham og sagde " jeg kan godt lide muggler verden, det er så fascinerende at de kan klare alle de ting de kan uden magi og så alligevel have en vel fungerende samfund." han smilede og lagde bogen ved sin side og kiggede ganske rolig på tomas det var ikke så tit man så en dreng skrive digte og sådanne ting, det var lidt underligt at han lige nu sad over for netop sådan en dreng "har lagt mærke til at du skriver digte ? må jeg se nogen af dem?" spurgte han ganske stille han ville selvfølgelig godt kunne acceptere et nej hvis han ville, altså de kunne jo være private.... han puffede lidt op i sit hår bag i og kiggede smilende på ham

[Tomas Hayes]

Tomas tog hånden, som han ikke skrev med ned i tasken, uden så meget som at sige et ord. Han trak en stakke papir op, og lagde dem foran Shantung. "Nogle af dem er kun prototyper, men det gør vel intet?" Tomas skrev intensivt videre, og stoppede op nogle gange, for at tænke lidt. Da han var færdig med de første vers, så han op for papiret, og holdte blikket fra det, længere end de andre gange. Han så ud mod mørket endnu engang, og studerede den kolde brise, som han syntes han kunne mærke, selv der hvor han sad, inde i varmen. Han vendte blikket mod Shantung igen. "Hvad syntes du så?" sagde han med et smil, og så på de papirer, som Shantung sad med, for at se på hvilket digt han havde fundet frem.

[Yushio Tu Sheng Shantung]

Yushio kiggede og læste ikke dem alle samme nbare nogen af dem, han nikkede ind i mellem og smilede og mumlede noget dette var dog på
japansk og det skete altid når han snakkede med sig selv at det skete på japansk, det var ikke noget han selv tænkte over han havde ikke svaret
på det med at de kun var prototyper det var han da ligeglad med et digt var vel bare et digt? var det ikke?
" det er fede rigtigt well done, det har du gjort godt," sagde han og smilede
han vidste egentligt ikke rigtigt hvad han ellers skulle sige for dårlige var det i hvertfald ikke...

[Tomas Hayes]

Et smil, kom frem på Tomas' læber. "Tak...nu har jeg også skrevet i 4-5 år nu" Tomas fik pludselig en god idé, til hvad der skulle stå i hans sang, og straks, vendte han hovedet ned mod pergamentet, og skrev som hvis hans liv, afhængte af det. Da han var færdig med at skrive, kiggede han igen på Shantung. "Ja undskyld...der kom bare lige noget, der skulle skrives ned" sagde han og trak lidt på skulderne, for at vise at han ikke vidste hvorfor, at ordene bare pludselig kom til ham. Han var ret stolt af at Shantung, havde lagt bogen, frem for Tomas' digte, og sangtekster. Det var sjælendt at se Shantung uden en bog, syntes Tomas.

[Yushio Tu Sheng Shantung]

yushio kiggede på ham mens han skrev, han var en god skriver det vidste yushio han havde godt set ham sidde for sig selv og skrive, men han ville ikke forstyrre ham når han så det, selvom han havde en masse spørgsmål at stille en skriver som ham, hvordan gjorde han det? hvorfor gjorde han det? og mange mange flere? han vidste han var halvblod han ville os spørge til en masse om muggler verden der var stadigvæk noget han ikke forstod omkring dem, og deres ting og sager men han vidste ikke om han turde.. han rømmede sig kort og sagde " det gør skal ikke noget du skriver bare løs jeg vil heller ikke forstyrre dig længere så" han skulle til at rejse sig da han bare blev siddende og kiggede på ham.,,

[Tomas Hayes]

Tomas nikkede, og skrev videre. Denne aften inspirerede meget teksten. shadows of cold darkness, won't break these walls of blackness. The love so ever changing and bright, lead me into the light. These night never changes. those won't leave for ages... Tomas tænke, skrev noget, hviskede noget ud, og skrev igen. Det skulle være perfekt, hvis det skulle klinge, med melodien. "Hvad syntes du?" Tomas skubbede pergamentet hen til Shantung, og lagde blyanten. Tomas var ikke helt sikker på, om det han havde skrevet var godt nok, så derfor havde han brug for en anden der bedømte det.

[Yushio Tu Sheng Shantung]

Yushio kiggede på ham og så ned på papiret og sagde " det er fint nok" han vidste ærligt talt ikke hvad han skulle sige udover at det var fint nok for det var det skam helt igennem iorden, han ville bare gerne snakke om noget andet men han vidste ikke hvad han skulle sige han overvejede derfor bare at gå, men han ville heller ikke gøre tomas ked af det eller sur...

[Tomas Hayes]

Tomas trak sangteksten tilbage, og så lidt på den. Pludselig krøllede han pergamentet sammen, og smed det over skulderen. "Det kan jeg gøre bedre...en anden dag" Tomas pakkede fjerpennen ned i tasken igen, og kiggede så over mod shantung. "Nå, hvordan er det så at være fuldblod, Mr. Shantung. Det var ikke for at Tomas rigtig interesserede sig for det, måske lidt, men det var mere fordi det så ud som om Shantung havde noget på hjerte, og derfor ville Tomas bare starte en sammentale op. Tomas kiggede ud gennem de store vinduer, som han havde gjort mange gange nu. Han fik en følelse hver evig eneste gang, at han så der ud. Mørket der gennemstrømte en, og kulden som bed i ens knogler. Men det var ikke det eneste. Tomas så igennem alt dette et håb, et lys, for at det snart ville blive forår. Snart ville solen skinne og varme naturen op. Tomas forstillede sig, de pæne piger på skolen, i deres små sommerkjoler. Han sad der lidt, men vågnede pludselig op, da han tog sig selv i at dagdrømme.