Post by Mai Kokoro Felicienne on Feb 23, 2010 9:37:09 GMT -5
Fulde navn: Mai Kokoro Felicienne.
Kaldenavn: Mai, Kokoro, mus, dukke og Felicie.
Køn: Hunkøn.
Seksualitet: Biseksuel
Fødselsdag: 25/5. 15 år.
Årgang: 2 årgang.
Kollegium: Jeg har ikke noget bestemt ønske, da jeg synes alle kollegierne ser gode ud og derfor vil lade Admin bestemme det.
Stav: Kirsebærtræ, 11½ tomme og den er brun, med et strejf af rødt i sig.
Blodstatus: Mugglerfødt.
Udseende:
Hår: Hendes hår har en smuk rødbrun farve, håret går hende til lidt over brystet. Alt håret er lige langt, altså bort set fra pandehåret som er klippet så det går lidt ned over hendes øjenbryn. Hendes hår er tykt og blødt, men også tit filtret og uredt. Det er tit meget tydeligt, specielt når hun lige har været udenfor og vinden har leget med hendes hår. Nede for enden af hendes hår, er det krøllet, meget endda, men det klæder hende også meget.
Øjne: Hun har brune øjne, som altid har en glød som ikke er levende. En utrøstelig trist glød, som virker til at have en historie bag sig. Hendes øjne er som en dukkes, livløse og triste. Den brune farve er dog varm og blid, ikke som de fleste andres øjenfarve.
Kropsbygning: Mai ser lille ud, men det er hun ikke rigtig. Hun er kun 1,67 høj, men ser man hende et stykke væk ser hun en anelse højere ud, men tæt på. Så ligner hun nærmest en lille dukke som bare trænger til et kram hele tiden. Hun er ganske slank, og nærmest fin i det.
Hud: Hendes hud er ikke bleg, men heller ikke fyldt med farve, den er midt imellem. Ikke så bleg, men heller ikke fyldt med så meget farve. Men selvom hun nok ikke burde have det på grund af sin unge alder, har hun en tatovering på ryggen. Den fylder hele hendes ryg. Det er nogle japanske tegn, som beskriver hendes drømme og det fylder hele hendes ryg.(se i fortidshistorien hvorfor hun har den)
Tøjstil: Mai er kendt for at gå i det man gik med i 1800 tallet. I kjoler med korset og det hele. Hun går ikke i andet. Hun går kun i den slags kjoler, fordi hun så føler sig som sig selv, anderledes end alle andre. Hun går også nogle gange med en lille hat på hovedet og en vifte i hånden, som hun kan bruge til at skjule lidt af sit ansigt. Folk kan sige hvad de vil om hende, for hun er lige glad med sin påklædning, men man skal ikke forsøge at tvinge hende til at tage noget andet på. Hun kan sagtens tage sin uniform på, men ikke andet, for hun føler sig underligt utilpas i alt andet tøj.
Resten:
Interesser: Magi, andre mennesker og begge køn.
Kan lide: Hun elsker at danse og nynne. At, spille skuespil og spille kort. Gode bøger om ulykkelig og lykkelig kærlighed.
Kan ikke lide: Dyremishandling, mobning, folk der ikke ved når du skal tie stille. Når hun ikke kan hvad hun gerne vil, eller gør hvad andre siger, uden at være i stand til at gøre andet.
Største frygt: Hun har tre ting som hun frygter mere end noget andet i verdenen. Hendes far, hendes mor og voldtægt. Hun frygter sin mor fordi hun prøvede i sidste ende at slå hende ihjel, og fordi hendes far slog hende og til sidst voldtog hende og lærte hende, aldrig at modsige nogen.
Største drøm: Hendes store drøm er at få lov til at blive en skuespiller, en danser, måske endda en sanger. Men allermest om at spille skuespil, at blive en skuespiller og stå på en scene og bare leve sig ind i en anden rolle, end sin egen. Det er nok det hun drømmer allermest om.
Patronus: Hendes patronus er en bjørnehund, en sort og hvid en. Som ligesom hunden, er stærk og udholdende i en hver situation.
Boggart: Hendes boggart tager form som hendes mor og far. Dem hun frygter overalt på jorden.
Amortentia dufte: Hun elsker gode parfumer til både kvinder og mænd. Duften af havet, pebermynte og en god kop te eller kaffe.
Forældre:
Benjamin César, 40, fængslet
Aina Felicienne, 38, indlagt på psykiatrisk afdeling
Søskende:
Christoffer César, 20, læge på Londons hospital
Dyr: Hun har en lille bjørnehund, hvalp, hjemme hos sin storebror og hans kæreste. Men ellers nej, så har hun ikke noget dyr.
Kost: Hun ejer ingen kost.
Personlighed: Mai er måske ikke ret meget anderledes for andre mennesker, hvis man tænker nærmere over det. Hun er altid høflig over for folk, men meget tilbage trukket, for ikke at sige asocial. Hun frygter drenge og andre mænd, mest på grund af sin fortid, men hun stoler heller ikke ligefrem på kvinder eller andre piger. For hende, er alle ens og alle et mareridt. Hun viser sjældent sine følelser, kun når hun rødmer, kan man se hun bliver genert eller nervøs, men ellers ser hun bare livløs ud som en dukke. En meget trist dukke. Hun er som en dukke med bånd, du kan let manipulere med hende, fordi hun har lært ikke at modsige andre eller gøre noget for at stoppe deres handlinger. Tit ser man det ikke, men i virkeligheden vil hun gerne gøre som hun selv vil, sige sin mening og gøre som hun vil, og bare lade andre prøve at stoppe hende. Hun er ikke særlig stædig, derfor kan man let få sin vilje når det gælder hende, hun bliver heller aldrig let sur, men ked at gøre hende ked af det er nemt og man kan aldrig se når hun bliver det. For hendes ansigts udtryk er altid neutralt eller bare dødt og livløst. I flere situationer kan man ikke se hendes følelser, medmindre man er god til at smigre sig ind på hende, er en god ven eller en som står hende ekstrem meget nær. Det er dog sjældent at nogen kommer tæt på for, hun betragte ikke nogen som en ven, eller som en fjende, alle er bare neutrale i hendes øjne. Men mænd og andre fyre. Hun bliver nemt bange og urolig når det gælder dem, det kan dog aldrig ses, men det kan nogen gange fornemmes i hendes opførsel. Hvis nogen prøver at røre hende, bare prikke til hende slår hun med det samme persons hånd væk hvis hun kan, af skræk for hvad der vil ske, så kan man se både frygten og de triste følelser som ligger inde i hende. Men så tager hun sig sammen og ser neutral ud, så kan man sagtens røre ved hende eller prikke til hende, hun bliver høflig og undskylder for sin opførsel.
Fortidshistorie: Christoffer huskede udmærket hvordan hans far og hans stedmor mødte hinanden. Han og hans far var ude for at købe nye sko til ham, han havde fået en masse prygl igen, hvorfor vidste han ikke. Denne gang havde han ikke fortjent det. Hans mor var for længst død, hun var blevet påkørt da hun prøvede at stikke af med Christoffer.
Christoffer lod sig blive trukket ind i skobutikken hvor hans far ledte efter nogle sko, som ikke var alt for dyre, men som ville passe så man ikke ville tro, at han mishandlede sin søn. Der blev kigget og kigget, og lige pludselig kom hun til syne. Hun smilede venligt og talte høfligt til ham. Christoffer væmmedes ved det, men han kunne jo ikke sige noget, han skulle bare være stille og kun tale når der blev talt til ham. Kvinden smilede til ham og spurgte hvad hun kunne hjælpe med. Da de havde fundet et par sko til Christoffer, vidste han at hans far havde fundet den næste kvinde, som han kunne bruge i sit skakspil. Den arme kvinde havde han tænkt, men det viste sig, at kvinden var lige så ond som han var. Fra den da af, fik han både tæsk af den ene og den anden, men efter et lille halvt års tid, blev hun gravid og det var hans far ikke glad for, det vidste han. Han prøvede at få hende til at få en abort, men hun var stædig og sagde, at hun ville føde dette barn om han kunne lide det eller ej. Det gjorde hun så. Den dag barnet blev født, svor Christoffer at han ville prøve at beskytte den lille pige fra dem begge, koste hvad det koste vil!
Det havde været d. 25. maj det var sket. Det var en pige, hendes navn blev Mai Kokoro. To Japanske navne, fordi hendes mor var af japansk herkomst, mens hendes far var af fransk og engelsk herkomst. Hun fik sin mors efternavn, men ikke sin fars, hvorfor vides ikke. Mai lærte i en tidlig alder, at hun skulle være stille, medmindre der blev talt til hende. Hun var ikke så tit glad, men når hun var alene sammen med Christoffer, så var hun altid glad og fuld af liv. Da hun allerede var fire år, slog hendes forældre hende, for grundene hun ikke forstod og stadig væk ikke forstår. Det gjorde ondt når de slog hende og når de råbte og skreg af hende. Hvorfor gjorde de det? Hun spurgte tit sin storebror, som ikke kendte svaret. Men en dag, da hun var blevet 6 år, fandt hun nogle dokumenter i en kuffert som lå oppe på deres loft. Da hun viste Christoffer det, læste han det højt. Deres mor skulle faktisk ligge inde på psykiatrisk afdeling, på grund af en sygdom som man ikke helt kendte til, kun at hun hørte stemmer og gjorde andre fortræd enten fordi hun elskede en person, eller fordi stemmerne fortalte hende det. Et halvt år senere, skulle deres mor til læge og Christoffer var ovre hos en ven, så Mai var alene sammen med sin far. Det var der, hendes far for første gang forgreb sig på hende, uanset hvor mange gange hun skreg og bad ham stoppe, græd og hulkede, så lyttede han ikke. Verdenen gik i stykker den dag. Hun stolede ikke længere på nogen, kun Christoffer, som bebrejdede sig selv for ikke at have kunne holde øje med hende og deres far.
Da de opdagede at hun var en magiker, og hun skulle over til en anden skole, blev hendes far rasende, han forbød hende at tage af sted og det samme gjorde hendes mor. Men hun ville så inderligt gerne af sted. Christoffer forstod, og han hjalp hende. Et par dage senere, kom politiet og hentede hende, hendes mor og far, plus Christoffer. De skulle til en høring, om hvordan Christoffer og Mai havde det. De havde nemlig fået at vide, fra Christoffer, at deres far forgreb sig på Mai, slog hende og ham og det samme, gjorde deres mor. Et par dage tidligere, havde hendes mor fået tatoveret nogle japanske ord ned på Mais ryg, det beskrev alt hvad der var sket med hende, så det var også et slags bevis materiale. Der var en video, en video som Christoffer selv havde været vidne til, da det var ham som filmede det uden at Mai eller hendes far havde vidst det, en video der viste hvor hendes far forgreb sig på hende og tatoveringen blev lavet på hende. Alt gik godt, deres mor røg på psykiatrisk afdeling og deres far blev sendt i fængsel. Christoffer fik lov til at tage Mai til sig, lade hende bo hos sig, men når hun ikke var i skole, ville der en gang om måneden komme en og undersøge om hvordan de havde det, og specielt hvordan Mai havde det. Hun ville ikke til psykolog og det lod de så vær med, men hun ville over til den skole, og det fik hun lov til. Men der blev spurgt om hun ville have fjernet tatoveringen, de forklarede hende hvordan det ville foregå, men hun takkede nej, for den beskrev hendes barndom og et eller andet sted, var hun taknemmelig for den smerte hendes mor havde sat hende igennem for at have fået tatoveringen. Uden den, havde de måske ikke været i stand til at kunne bevise hvordan hendes mor også var.
1 årgang.
Da hun ankom, var hun nervøs og bange, for hun følte sig anderledes og utilpas i sin uniform. Men folk virkede venlige nok, hun undgik dog grundigt at være sammen med andre, fordi hun ikke stolede på nogen og nok heller aldrig ville komme til det. Ikke lige med det samme i hvert fald. Hendes karakterer var meget gode, selvom hun var mugglerfødt, så tog hun det ikke spor tungt. Ingen drillede hende direkte med hende, og hvis der var nogle rygter, blev hun kun såret og glemte det ikke. Men hun gik ikke til lærerne og opsøgte ikke opmærksomhed. Det bekymrede lærerne, men selvom de talte lidt med hende om det, så sagde hun bare at hun gerne ville vænne sig til at være der og så kunne hun jo altid prøve at få nogle venner. Lærerne satte hende ikke på plads, og prøvede ikke at tvinge hende til noget, det var hun glad for. Denne skole var fantastisk!
Celebrity: Kanon Wakeshima.
Andre karakterer: Jep, Cassidy Aimée Alexandrie.
Har du læst reglerne?: Der skal stå hvad tid på dagen, tråden foregår i.
Kaldenavn: Mai, Kokoro, mus, dukke og Felicie.
Køn: Hunkøn.
Seksualitet: Biseksuel
Fødselsdag: 25/5. 15 år.
Årgang: 2 årgang.
Kollegium: Jeg har ikke noget bestemt ønske, da jeg synes alle kollegierne ser gode ud og derfor vil lade Admin bestemme det.
Stav: Kirsebærtræ, 11½ tomme og den er brun, med et strejf af rødt i sig.
Blodstatus: Mugglerfødt.
Udseende:
Hår: Hendes hår har en smuk rødbrun farve, håret går hende til lidt over brystet. Alt håret er lige langt, altså bort set fra pandehåret som er klippet så det går lidt ned over hendes øjenbryn. Hendes hår er tykt og blødt, men også tit filtret og uredt. Det er tit meget tydeligt, specielt når hun lige har været udenfor og vinden har leget med hendes hår. Nede for enden af hendes hår, er det krøllet, meget endda, men det klæder hende også meget.
Øjne: Hun har brune øjne, som altid har en glød som ikke er levende. En utrøstelig trist glød, som virker til at have en historie bag sig. Hendes øjne er som en dukkes, livløse og triste. Den brune farve er dog varm og blid, ikke som de fleste andres øjenfarve.
Kropsbygning: Mai ser lille ud, men det er hun ikke rigtig. Hun er kun 1,67 høj, men ser man hende et stykke væk ser hun en anelse højere ud, men tæt på. Så ligner hun nærmest en lille dukke som bare trænger til et kram hele tiden. Hun er ganske slank, og nærmest fin i det.
Hud: Hendes hud er ikke bleg, men heller ikke fyldt med farve, den er midt imellem. Ikke så bleg, men heller ikke fyldt med så meget farve. Men selvom hun nok ikke burde have det på grund af sin unge alder, har hun en tatovering på ryggen. Den fylder hele hendes ryg. Det er nogle japanske tegn, som beskriver hendes drømme og det fylder hele hendes ryg.(se i fortidshistorien hvorfor hun har den)
Tøjstil: Mai er kendt for at gå i det man gik med i 1800 tallet. I kjoler med korset og det hele. Hun går ikke i andet. Hun går kun i den slags kjoler, fordi hun så føler sig som sig selv, anderledes end alle andre. Hun går også nogle gange med en lille hat på hovedet og en vifte i hånden, som hun kan bruge til at skjule lidt af sit ansigt. Folk kan sige hvad de vil om hende, for hun er lige glad med sin påklædning, men man skal ikke forsøge at tvinge hende til at tage noget andet på. Hun kan sagtens tage sin uniform på, men ikke andet, for hun føler sig underligt utilpas i alt andet tøj.
Resten:
Interesser: Magi, andre mennesker og begge køn.
Kan lide: Hun elsker at danse og nynne. At, spille skuespil og spille kort. Gode bøger om ulykkelig og lykkelig kærlighed.
Kan ikke lide: Dyremishandling, mobning, folk der ikke ved når du skal tie stille. Når hun ikke kan hvad hun gerne vil, eller gør hvad andre siger, uden at være i stand til at gøre andet.
Største frygt: Hun har tre ting som hun frygter mere end noget andet i verdenen. Hendes far, hendes mor og voldtægt. Hun frygter sin mor fordi hun prøvede i sidste ende at slå hende ihjel, og fordi hendes far slog hende og til sidst voldtog hende og lærte hende, aldrig at modsige nogen.
Største drøm: Hendes store drøm er at få lov til at blive en skuespiller, en danser, måske endda en sanger. Men allermest om at spille skuespil, at blive en skuespiller og stå på en scene og bare leve sig ind i en anden rolle, end sin egen. Det er nok det hun drømmer allermest om.
Patronus: Hendes patronus er en bjørnehund, en sort og hvid en. Som ligesom hunden, er stærk og udholdende i en hver situation.
Boggart: Hendes boggart tager form som hendes mor og far. Dem hun frygter overalt på jorden.
Amortentia dufte: Hun elsker gode parfumer til både kvinder og mænd. Duften af havet, pebermynte og en god kop te eller kaffe.
Forældre:
Benjamin César, 40, fængslet
Aina Felicienne, 38, indlagt på psykiatrisk afdeling
Søskende:
Christoffer César, 20, læge på Londons hospital
Dyr: Hun har en lille bjørnehund, hvalp, hjemme hos sin storebror og hans kæreste. Men ellers nej, så har hun ikke noget dyr.
Kost: Hun ejer ingen kost.
Personlighed: Mai er måske ikke ret meget anderledes for andre mennesker, hvis man tænker nærmere over det. Hun er altid høflig over for folk, men meget tilbage trukket, for ikke at sige asocial. Hun frygter drenge og andre mænd, mest på grund af sin fortid, men hun stoler heller ikke ligefrem på kvinder eller andre piger. For hende, er alle ens og alle et mareridt. Hun viser sjældent sine følelser, kun når hun rødmer, kan man se hun bliver genert eller nervøs, men ellers ser hun bare livløs ud som en dukke. En meget trist dukke. Hun er som en dukke med bånd, du kan let manipulere med hende, fordi hun har lært ikke at modsige andre eller gøre noget for at stoppe deres handlinger. Tit ser man det ikke, men i virkeligheden vil hun gerne gøre som hun selv vil, sige sin mening og gøre som hun vil, og bare lade andre prøve at stoppe hende. Hun er ikke særlig stædig, derfor kan man let få sin vilje når det gælder hende, hun bliver heller aldrig let sur, men ked at gøre hende ked af det er nemt og man kan aldrig se når hun bliver det. For hendes ansigts udtryk er altid neutralt eller bare dødt og livløst. I flere situationer kan man ikke se hendes følelser, medmindre man er god til at smigre sig ind på hende, er en god ven eller en som står hende ekstrem meget nær. Det er dog sjældent at nogen kommer tæt på for, hun betragte ikke nogen som en ven, eller som en fjende, alle er bare neutrale i hendes øjne. Men mænd og andre fyre. Hun bliver nemt bange og urolig når det gælder dem, det kan dog aldrig ses, men det kan nogen gange fornemmes i hendes opførsel. Hvis nogen prøver at røre hende, bare prikke til hende slår hun med det samme persons hånd væk hvis hun kan, af skræk for hvad der vil ske, så kan man se både frygten og de triste følelser som ligger inde i hende. Men så tager hun sig sammen og ser neutral ud, så kan man sagtens røre ved hende eller prikke til hende, hun bliver høflig og undskylder for sin opførsel.
Fortidshistorie: Christoffer huskede udmærket hvordan hans far og hans stedmor mødte hinanden. Han og hans far var ude for at købe nye sko til ham, han havde fået en masse prygl igen, hvorfor vidste han ikke. Denne gang havde han ikke fortjent det. Hans mor var for længst død, hun var blevet påkørt da hun prøvede at stikke af med Christoffer.
Christoffer lod sig blive trukket ind i skobutikken hvor hans far ledte efter nogle sko, som ikke var alt for dyre, men som ville passe så man ikke ville tro, at han mishandlede sin søn. Der blev kigget og kigget, og lige pludselig kom hun til syne. Hun smilede venligt og talte høfligt til ham. Christoffer væmmedes ved det, men han kunne jo ikke sige noget, han skulle bare være stille og kun tale når der blev talt til ham. Kvinden smilede til ham og spurgte hvad hun kunne hjælpe med. Da de havde fundet et par sko til Christoffer, vidste han at hans far havde fundet den næste kvinde, som han kunne bruge i sit skakspil. Den arme kvinde havde han tænkt, men det viste sig, at kvinden var lige så ond som han var. Fra den da af, fik han både tæsk af den ene og den anden, men efter et lille halvt års tid, blev hun gravid og det var hans far ikke glad for, det vidste han. Han prøvede at få hende til at få en abort, men hun var stædig og sagde, at hun ville føde dette barn om han kunne lide det eller ej. Det gjorde hun så. Den dag barnet blev født, svor Christoffer at han ville prøve at beskytte den lille pige fra dem begge, koste hvad det koste vil!
Det havde været d. 25. maj det var sket. Det var en pige, hendes navn blev Mai Kokoro. To Japanske navne, fordi hendes mor var af japansk herkomst, mens hendes far var af fransk og engelsk herkomst. Hun fik sin mors efternavn, men ikke sin fars, hvorfor vides ikke. Mai lærte i en tidlig alder, at hun skulle være stille, medmindre der blev talt til hende. Hun var ikke så tit glad, men når hun var alene sammen med Christoffer, så var hun altid glad og fuld af liv. Da hun allerede var fire år, slog hendes forældre hende, for grundene hun ikke forstod og stadig væk ikke forstår. Det gjorde ondt når de slog hende og når de råbte og skreg af hende. Hvorfor gjorde de det? Hun spurgte tit sin storebror, som ikke kendte svaret. Men en dag, da hun var blevet 6 år, fandt hun nogle dokumenter i en kuffert som lå oppe på deres loft. Da hun viste Christoffer det, læste han det højt. Deres mor skulle faktisk ligge inde på psykiatrisk afdeling, på grund af en sygdom som man ikke helt kendte til, kun at hun hørte stemmer og gjorde andre fortræd enten fordi hun elskede en person, eller fordi stemmerne fortalte hende det. Et halvt år senere, skulle deres mor til læge og Christoffer var ovre hos en ven, så Mai var alene sammen med sin far. Det var der, hendes far for første gang forgreb sig på hende, uanset hvor mange gange hun skreg og bad ham stoppe, græd og hulkede, så lyttede han ikke. Verdenen gik i stykker den dag. Hun stolede ikke længere på nogen, kun Christoffer, som bebrejdede sig selv for ikke at have kunne holde øje med hende og deres far.
Da de opdagede at hun var en magiker, og hun skulle over til en anden skole, blev hendes far rasende, han forbød hende at tage af sted og det samme gjorde hendes mor. Men hun ville så inderligt gerne af sted. Christoffer forstod, og han hjalp hende. Et par dage senere, kom politiet og hentede hende, hendes mor og far, plus Christoffer. De skulle til en høring, om hvordan Christoffer og Mai havde det. De havde nemlig fået at vide, fra Christoffer, at deres far forgreb sig på Mai, slog hende og ham og det samme, gjorde deres mor. Et par dage tidligere, havde hendes mor fået tatoveret nogle japanske ord ned på Mais ryg, det beskrev alt hvad der var sket med hende, så det var også et slags bevis materiale. Der var en video, en video som Christoffer selv havde været vidne til, da det var ham som filmede det uden at Mai eller hendes far havde vidst det, en video der viste hvor hendes far forgreb sig på hende og tatoveringen blev lavet på hende. Alt gik godt, deres mor røg på psykiatrisk afdeling og deres far blev sendt i fængsel. Christoffer fik lov til at tage Mai til sig, lade hende bo hos sig, men når hun ikke var i skole, ville der en gang om måneden komme en og undersøge om hvordan de havde det, og specielt hvordan Mai havde det. Hun ville ikke til psykolog og det lod de så vær med, men hun ville over til den skole, og det fik hun lov til. Men der blev spurgt om hun ville have fjernet tatoveringen, de forklarede hende hvordan det ville foregå, men hun takkede nej, for den beskrev hendes barndom og et eller andet sted, var hun taknemmelig for den smerte hendes mor havde sat hende igennem for at have fået tatoveringen. Uden den, havde de måske ikke været i stand til at kunne bevise hvordan hendes mor også var.
1 årgang.
Da hun ankom, var hun nervøs og bange, for hun følte sig anderledes og utilpas i sin uniform. Men folk virkede venlige nok, hun undgik dog grundigt at være sammen med andre, fordi hun ikke stolede på nogen og nok heller aldrig ville komme til det. Ikke lige med det samme i hvert fald. Hendes karakterer var meget gode, selvom hun var mugglerfødt, så tog hun det ikke spor tungt. Ingen drillede hende direkte med hende, og hvis der var nogle rygter, blev hun kun såret og glemte det ikke. Men hun gik ikke til lærerne og opsøgte ikke opmærksomhed. Det bekymrede lærerne, men selvom de talte lidt med hende om det, så sagde hun bare at hun gerne ville vænne sig til at være der og så kunne hun jo altid prøve at få nogle venner. Lærerne satte hende ikke på plads, og prøvede ikke at tvinge hende til noget, det var hun glad for. Denne skole var fantastisk!
Celebrity: Kanon Wakeshima.
Andre karakterer: Jep, Cassidy Aimée Alexandrie.
Har du læst reglerne?: Der skal stå hvad tid på dagen, tråden foregår i.
_(Single)_(2008).jpg){kind=spacer}
