Post by Melaina Daquette on Mar 4, 2010 14:55:40 GMT -5
Salvators opstandelse
Redorsal fløj over en enorm slette og landede i midt af det tomme land. Her skulle hans kreation opstå. Med sin jord evne strakte han hænder og snoede en kreds om sig selv. Og således blev Ild nationens store bymur lavet. Fra vest kunne han høre havets brusen, så han skabte vest porten, som skulle være indgangen for vand nationen. Mod øst mærkede han en let brise og her skabte han øst porten for luft nationen. Mod syd så han en skygge og her skabte han syd porten for jord nationen. Og herefter lagde han sig ned og sov.
Om morgenen satte han sig på sin kost og rejste mod vest. Under sig rejste han fem øer fra havet. Og brugte mange dage og mange nætter på at få opbygget huse og dagligvares foretninger. Han nikkede da for sig selv. Her i vandnationen, skulle overklassen bo. Og sådan blev det. Her mødtes han af hans ven Makki som blev efterladt til, at vejlede de velhavende og hos ham forlod Redorsal sin vand bender evne, ved at tømme sit blod ud i et springvand og tømme sig selv for væske, så lærdommen kunne føres videre til de som fortjente gaven. Redorsal rejste tilbage til midten af ild nationen og lagde sig da til og sove.
Den næste morgen satte Redorsal sig igen på kosten og rejste mod øst. Her skabte han et bjerg kontinen så højt oppe, at jorden var usynlig derfra. Bjergkreaturene blev jaget væk og kun fuglene og himlens dyr blev tilbage på Salvators bjerge. Her tog det ham dobbelt så mange dage og nætter, at få bygget hjem og dagligvares forretninger til indflytterne. Han nikkede til sidst for sig selv. Her skal middel klassen bo. Og sådan blev det. Her blev han mødt af sin veninde Nijala som blev ladt tilbage for, at vejlede de middelmådige og hos hende forlod Redorsal sin luft bender evne, ved at tømme sine lunger for luft og skrympe sin krop ind, så der ikke var noget tom rum mellem hans knogler og organer. Han efterlod gaven hos Nijala, så hun kunne fører lærdommen videre til de som fortjente gaven. Redorsal rejste tilbage til midten af ild nationen og lagde sig endnu engang til, at sove – denne gang dobbelt så længe.
Om morgenen satte Redorsal sig op men hans kræfter var fortaget, den stakkels mand havde mistet halvdelen af sit selv. Men for hans mål måtte han fortsætte. Han lagde sig igen til hvile. Han vågnede ved sin søn, Traqilamo der strøg hans ansigt og sammen rejste de mod syd. Omkring dem skabte de dybe miner og store marker. Trods sønnens hjælp tog det nu tre gange så mange dage og nætter, at få skab hjem og dagligvares forretninger til de kommende beboere. På den sidste dag faldt Redorsal til jorden og der knækkede stykker af den nye by som lagde sig som små øer i det store hav. Han studerede sit ny skabte landsdel. Her skal under klassen bo. Og sådan blev det. Her forlod han sin søn og datter med sin jord bender evne, så de kunne føre lærdommen videre til dem der fortjente gaven. Dette gjorde han ved, at efterlade alle sin muskler og al sin standhaftighed og mandsmod i landsdelens værge. Da dette var sket, brød han sammen i gråd og blev til hest ført tilbage til ildnationens centrum, efter hans eget ønske. Her lå han søvnløs i 4 dage.
På fjerde dagen faldt han i søvn og sov fire gange så lang tid, med enkelte opvågninger, hvor han blot vendte sig om på den anden side og sov videre. Da blev han vækket af sin kone Amidallas varme smil og berøring. Og Redorsal fandt igennem hende kraft og mod. Igennem deres lidenskab og kærlighed opstod gnister og ildnationen sprang inde for den store mur. Det tog fire gange så lang tid at få opbygget både hjem og dagligvare forretninger til ild nationen. Lige ledes tog det 40 dage, at få opbygget handelsområdet, da Redorsal ikke længere var kødeligt stærk og stærk i sindet. Her skal de vise og beskyttende bo. Og sådan blev det. Hjemstedet for alverdens undervisere og krigere og læger. Da nationen stod færdig kastede han sig igen i centrum som stadig stod tom og her lagde hans kone sig i hans arme. Den nat elskede de som aldrig før, da de begge vidste, at Redorsals dage var talte. I hende efterlod han to tvillinger, en datter som skulle kaldes Papilli Papilloux og en søn som skulle kaldes Farlo Forecarm. Disse børns mission var, at vokse op og rejse mod nord for, at sørge for uddannelse til fremtidens troldmænd og hekse, således i hans navn. Om morgenen ved solopgang ved sin kones skød efterlod Redorsal sin sidste evne, ild bender evnen. Denne lærdom skulle hun videregive til de som fortjente gaven. Dette gjorde han ved, at kaste sin sjæl i jorden og skære sit hjerte ud og give det til hans kone. Og dette var Redorsals død. Hans legme blev begravet på hans sove plads og fra hans gravplads voksede det store bender kapel.
Alt der nu manglede var at meddele Redorsals lovgivning til Magistratet sammen med navnet på det nyskabte samfund i den magiske verden. Hans kone valgte, at skabe byens navn, fra sin mands navn. Som den balancerede mand han var, lod hun da skæbnen vælge. Hun rev hans navn i stykker og trak tre stumper op:
Re dor sal - Va me ram - Ec tu la tor
Og sådan blev byens navn opfundet. Sal-va-tor hvilket ironisk nok, var det romænske ord for frelseren, hvilket passede Redorsal til det uendelige. Der var familier der gladelig forlod deres hjem og jobs for, at få sig en ny tilværelse. Men andre nægtede, at flytte og ingen ville tvinge dem.
