Post by Cieran Bealtaine on Mar 7, 2010 15:16:38 GMT -5
Hvorfor ønsker du denne stilling: Ungdommen i dag bliver nødt til at se de spændende sider af et fag, før de kan føle sig opslugte af det. Og netop den side ønsker jeg at de skal se af faget Eliksir. Efter selv at have studeret alkymi og Eliksir i flere år, har jeg efterhånden mestret brygkunstens mange sider og ønsker nu at videregive den viden jeg besidder, til et yngre publikum. Men undervisningen skal være fremadsigtet og fuld af tilgang – ellers vil de miste interessen. Og autoritet skal fastholdes. De må have respekt for den fare, bryggene kan udgøre for dem og lære at være ærefrygtige for dem.
Fulde navn: Cieran Nevan Bealtaine
Kaldenavn: Af elever kaldes han intet andet end professor Bealtaine, og han er kendt for at slå skarpt ned på enhver elev, der forsøger at krydse den regel. Han har en vis svaghed for at få hans navn udtalt i en god irsk accent, selvom det er de færreste, der formår det. Der er heller ikke mange kolleger der vælger at kalde ham andet end professor Bealtaine, men enkelte af hans medundervisere har brugt navnet Cieran på en venskabelig og tolerant måde. Han er ikke typen man just giver et kælenavn, og det har han det fint med
Køn: Mand
Seksualitet: Heteroseksuel
fødselsdag: (08/01) – 32 år gammel
Fag: Eliksir
Forhold til faget: Cieran har altid været glad for urter, og blev i en tidlig alder uddannet i professionel alkymi og basal brygkunst på det irske alkymiakademi. Hans egentlige mål var at studere Botanik, men blev af årsager i fædrelandet tvunget til England og levede derfra. Han har haft praktisk alkymi som brygmester for de mørke kutter, hvor han bryggede dødseliksirer og forsvindingsbrygge, men nu hvor han endelig er kommet ud af miljøet forholdsvis ufordærvet, ønsker han en mere stabil tilgang til sit liv og har derfor søgt stillingen efter at have viderestuderet på Oxford i Eliksir.
Stav: Cierans stav er gråsort ahorntræ i simpel og alligevel intrigant stil med enkelte skygger af sort i skaftet. Den er 14 tommer lang og har en kerne af sirenehår med månestøv. Den er yderst fast og egner sig til selvforsvar og defensiv duellering, hvilket har kommet ham til nytte en del gange
Nationalitet: Irer, født og opvokset i den irske landsby Dunshaughlin. Det er mange år siden han på grund af problemer i fædrelandet måtte flygte til England, men han er meget patriotisk om sit fødeland og han vil hellere dø end at miste sin irske accent. Han har dog den formidable evne til at have en irsk accent og stadigvæk kunne undervise på et klart og tydeligt engelsk, som man kan forstå uden at skulle anstrenge sig
Blodstatus: Fuldblods
Kost: Cieran ejer en Nimbus 2001, men han flyver aldrig på den på skolens område, selvom han ellers finder flyvning en Guds gave til magikeren. Han mener, at en lærer bør være et stoisk eksempel for eleverne, og derfor er hans kost kun til transport på skolen. Han har dog ikke noget imod at dømme en Quidditchkamp – han elsker tværtimod Quidditch og spillede tit i yngre dage – eller at vejlede en elev i træning, så længe han ikke selv skal smide sin autoritet
Udseende:
Hår: Cierans hår har aldrig været den del af hans udseende han går mest op i, men han sætter en ære i at bære hår han mener, er klædeligt. Det buer fra naturens side i kanterne og giver ham et lettere ekstremistisk udseende, der næsten altid giver folk en illusion af en gal videnskabsmand. Fik han det glattet ville det gå ham til hagen, men han er af den faste mening at en mand ikke skal have sine lokker glattet. Det får hans hårde ansigt til at virke endnu mere frygtindgydende, og derfor vælger han at bære det på dets nuværende facon. Det er valnøddebrunt, men enkelte steder er det sort grundet de mange gange der har været brændt et stykke af håret af, og hvor håret så har fået ”ar” og blevet sort. Han holder panden fuldkommen fri for hår og klipper det, når det er nødvendigt at gøre det
Øjne: Hans øjne er koksgrå, og har altid et fast udtryk i dem. Det er øjne, der har set en del ting i verden, og som ikke bare bliver varme af hvad som helst. Hans naturlige autoritet spejler sig i hans stædige og faste øjenudtryk, og de grå øjne kan til tider virke uhyggelig overfladiske. De er meget opmærksomme og med et perfekt syn, og kan spejde ud over et klasselokale som en høg på jagt, der ser alle sovende elever. De kan også være ufattelig følelsesladede og manipulerende overfor elevers forældre, men hver eneste gang de ser noget der har med alkymi eller almen eliksirbrygning, får de automatisk en blødere grå tone omkring sig, der får resten af hans ansigt til at virke levende. Den grå farve harmonerer godt med hans mørke hår og hårde ansigtsudtryk, og mange kan blive fascineret af den rene grå farve
kropsbygning: Til trods for at Cieran kun dyrker fysisk udfoldelse når han føler et behov for at gøre det, har han en ganske fremtrædende maskulin overkrop med moderat markerede muskler og besidder en styrke til at kunne klare det meste selv. Det har været en fordel for ham i hans tidligere skyggefulde liv, hvor han ikke så gerne tog hjælp fra andre. Han har meget rank ryg og højt hævet hoved, der altid giver eleverne et indtryk af den autoritet, der står over dem. Han er 1,82 høj og bruger størrelse 42 i sko. Han har altid fremtrædende skægstubbe, idet han mener at det er det der klæder ham bedst, selvom han dog til meget formelle begivenheder da godt kan mestre en glat barbering. Han besøger kun sjældent hospitalsfløjen, idet han brygger eliksirer der kan klare de fleste skavanker, men gør han det, er det næsten også når han ikke kan ånde eller hvis samtlige knogler er brækkede
Hudfarve: Efter et hårdt liv, har Cieran efterhånden fået hård hud både i hænderne og såmænd også i ansigtet. Hudens farve er hvad der populært kaldes ”irsk hvid” og betegner en ganske naturlig teint, der dog ikke er besynderligt meget brunere end den gennemsnitlige englænders, men som om sommeren får en dejlig solbrun glød. Om sommeren færdes han altid meget udenfor, og han får derfor tit en solid nuance i huden, der holder indtil februar måned, hvor han begynder at få den europæiske farve på retur. Han går ikke op i at være solfarvet på nogen måde, men mener bare at det er naturligt at have en smule farve i kinderne. Ligesom at man ikke som mand skal glatte håret, mener han også at ens hud ikke skal plejes som om den var et lille barn, og hans mange små injurier på hænderne og hans små slidmærker i huden får lov at læges naturligt. Han er aldrig nogensinde blevet solskoldet, men han har nogle somre haft meget brune hænder i forhold til resten af kroppen, hvilket har sat sig fast i dem. Alt i alt ligner han den gennemsnitlige brite (en udendørsbrite, vel at mærke) med en lille twist af solskinsfarve
Tøjstil: Cierans arbejdspåklædning er meget stram og autoritær, og var det ikke fordi at han føler sig tilpas i det formelle tøj, havde han skiftet om efter endt arbejdsdag. Hans garderobe består kun af mørke farver, og det er mest støvede blå og grå farver, selvom han også har sort/hvid til festlige anledninger. Hvid er ikke hans bedste ven, idet han for tit sviner det til med forskellige substanser og væsker, og han er ikke just mester i at fjerne pletter fra skjorter. Et af hans yndlingstøjsæt der klæder ham bedst er hans blågrå jakkesæt, hvor han har en hvid silkeskjorte indenunder dækket af en sortgrå vest med lette blomsterdekorationer, og et par nypudsede laksko. Han binder altid slips eller halsklud om morgenen. Smykker er ikke et begreb han kender til, og han har heller ingen vielsesring på fingeren. Han mener, at kærligheden skal være fri og ikke være bunden af et jordisk begreb som ægteskab. Han har altid en stor kappe ud over jakkesættet om vinteren, imens at han om sommeren ikke har jakke ud over skjorten og vesten, men bare bærer dem sådan. Meget af hans tøj ser meget gammeldags ud, og det er ingen hemmelighed, at han får det skræddersyet i London for at det kan matche hans lettere adskilte smag. I lommerne gemmer han altid små praktiske ting såsom en fyldepen, en æske mintpastiller og et blad eucalyptus. Af jakker har han en lang trenchcoat i sort samt en hat til vinterbrug. Om sommeren gemmer han sig typisk bag et par psykedeliske solbriller, der er tonede og som hviler helt ude på spidsen af næsen. Handsker er fuldkommen ukendte for ham, ligesom at han foretrækker sko uden snører, da de altid er upraktiske
Personlighed: Er der en lærer, som de fleste elever på skolen både frygter og på samme tid respekterer, så er det Cieran Bealtaine. Med sin lettere frygtindgydende fremtoning og sit skarpe, iskolde blik er han ikke en mand der vil spøges med, og han laver sjældent selv spøgefuldheder. Han er alvorlig og er kendt for at give store afleveringer for, og for ikke at give mange chancer for at aflevere senere eller udskyde dem. Af mange er han blevet kaldt ”gammeldags” idet at han virkelig håndhæver skolens regelsæt og ikke er sen til at straffe eller belønne efter reglerne, men ingen ved, at han før i tiden brød loven og levede et liv udenfor regelsæt og rammer. Hans timer er kendt for at være både spændende og lærerige, idet han selv er uddannet alkymist og ufattelig dygtig til alt hvad der hedder brygkunst og urter. Han kan lære en del fra sig i løbet af et enkelt modul, hvis du er villig til at lytte. Han benytter sig meget af voldsomme og eksplosive eksperimenter, og han kan godt lide at vise den måske sjovere side af alkymien for eleverne.
Han er mystisk og nærmest umulig for både kolleger og elever at komme ind under huden af, og hans fortid er der ingen anden end Rektor der ved noget om. Men der er elever, der ved at han faktisk har gode sider. Han er meget patriotisk omkring hans fædreland Irland, og mange irske elever har snakket med ham om deres grønne land udenfor skoletid, hvor hans irske accent virkelig træder i karakter. Også elever med specielle interesser og evner indenfor Eliksirfaget har haft god nytte af en mindre hård og fast lærer. Han er kendt for at være en høflig gentleman og et lærd bekendtskab også, når man ser bort fra hans lettere kyniske måde at behandle andre på og hans til tider sarkastiske tonefald. Han går allerhelst alene i sine egne tankespor, men han behandler både elever og kolleger med dyb respekt og har intet personligt mod andre, så længe de ikke har gjort sig grund til ikke at blive respekterede.
Når han virkelig er i sit es og leger med alkymi, vil man kunne opleve hvordan glæden skinner igennem ham og får ham til at virke markant yngre end han er. Han tænker altid med hovedet frem for hjertet, og han kan være meget objektiv fra tid til anden. Hvis man formår ikke at opretholde reglerne i hans timer, ryger man ud og bliver sendt op til Rektor samt får en eftersidning. Han er ikke bange for at give hårde straffe, som han selv fik dem i sin tid. Hans største ønske er en dag, når heksejagten i Irland er holdt op, at han kan vende hjem til sit land og genoptage sin stilling som praktiserende alkymist. Han har altid et godt overblik og et køligt hoved i pressede situationer
Hans Patronus er en grå rødlos
Familieforhold: Cieran har ingen familie selv, og han har mistet kontakten med den del af hans familie, der er tilbage i Irland. Han har forsøgt utallige gange at få sine breve igennem, men alle gange er de ikke nået frem. Han formoder, at hans brødre og forældre alle er døde under heksejagten, men selvfølgelig håber han at det ikke er tilfældet. Det virker bare ikke sandsynligt
Historie: Det var en overskyet dag i det irske højland, da heksen Imogen Bealtaine fødte sin anden søn, en dreng med stædigt mørkt hår og et nærmest altid kløgtigt blik i øjnene. I samråd med hendes mand Teague Bealtaine, navngav de drengen Cieran – som på irsk betyder ’sort’ idet hans hår nærmest var sort, og gav ham mellemnavnet Nevan, der betyder helgen. Han vidste det ikke, men han var blevet født ind i en slægt af meget kapable troldmænd og hekse. De levede dog i skjul, da spidsen af Nordirland ikke var det sted, hvor magi var mest velset. Tværtimod blev alt hvad der hed magi udelukket fra samfundet, og de to forældre var da også på overfladen ganske normale; en kærlig jordmoder med stor viden omkring urter og hendes mand, en velset magister i historie og som altid rådgav ved byforsamlinger og dets lige. Selvom de ikke var en stort velhavende familie, nød de god respekt hos indbyggerne i den lille landsby.
For Cieran var det at vokse op på spidsen af Nordirland ufattelig kedsommeligt. Han og hans ældre broder Conall anede ingenting om de kræfter de selv besad, og deres opvækst foregik derfor ganske normalt. Der var dog en ting, der irriterede dem endnu mere end det kedelige liv – og det var familien ved siden af, der altid havde været en torn i øjet på Bealtainerne, som altid var blevet beskyldt af dem for at være ’forpulede hekse’ og ’forbandede troldmænd’. De kom derfor ofte i små slåskampe og heftige små missioner imod de fire drenge derindefra, og det hændte da også at det ikke altid var lige velset at drengene sloges, og forældrene indgik derfor et forlig imellem hinanden (dog ikke helt overbeviste). Der måtte tages andre metoder i brug. Cieran vidste, at man for eksempel kunne bruge kløpulver, og han lærte derfor i en tidlig alder hvordan man brugte og udvandt planter og buske til krigsbrug.
Når han ikke sloges, var han glad for at gå lange ture i det irske højland og se på plantelivet. Af hans mor var han altid blevet opfordret til at lære af naturen, så han ikke ville komme i problemer med den, og han kunne sidde og smile op af tordenskyerne, imens lynene dansede på jorden. Og det var noget, han stadig gjorde som en ung mand, da familien nu bestod af 4 sønner og 1 datter. Han blev en eftermiddag bragt ind i hans fars kontor og sat ned i stolene. Han havde aldrig været derinde før, idet hans far var en ret streng mand og betragtede herreværelset som sit eget. Han spurgte direkte, hvad Cieran ville med sit liv. Han måtte ærligt svare, at det vidste han ikke. Faren smilede, og åbnede en lille æske, hvor der lå en grå pind. Og på den måde fik han historien om fuldblodsmagikerne i familien Bealtaine, der i flere generationer havde levet side om side med magien – men det måtte forblive hemmeligt.
Og det blev det også – indtil han var 19 år gammel. Som 15-årig var han efter en almindelig grundskole blevet optaget på det hemmelige Gaffreódin-akademi i Dublin, hvor man uddannede alkymister. Han havde besluttet sig for at vie sit liv til naturen og planterne, og ville derfor studere Botanik efter sine alkymistudier. Alkymien var egentlig kun en lille sidebeskæftigelse for ham, da han fandt det underholdende at brygge eliksirer og fremkalde lilla røg, men han ønskede at lære om planterne.
Alt var gået som planlagt, da han havde bestået og var blevet en officiel alkymist, indtil at den store heksejagt blev sat ind. Det var nemlig sådan, at der i Irland altid havde været en streng hakkeorden om hvilken magiske familie der bestemte, og den største familie Treaságln var begyndt at føle sig truede af de andre fuldblodsfamilier rundt omkring. Om det var af angst, frygt eller den øjnede mulighed for at flygte, ved Cieran stadig ikke i dag – men han kæmpede sig ud af mængden og kom på det første skib til London, hvor han blev nødt til at lægge sin irske baggrund bag sig og starte på et helt nyt liv.
I Irland var han uønsket og jaget, og i London var han blot en simpel immigrant, erfarede han. Han fik aldrig adgang til Oxford eller et af de andre magiske akademier i England for botanikere – han blev altid afvist med grunden at han var alkymist og ikke videnskabsmand. Lejlighed blev han heller ikke tilbudt nogen som helst af, og han var tvungen til at leve af hvad små opgaver han kunne leve og i de skumle gyder hvor der var plads. Det er en tid, han ikke taler om. Han blev efterhånden en hård mand, der blev vant til at kæmpe for at overleve, og hans evner i offensiv og defensiv duellering blev en hel del forbedret. I hans 25. år blev han dog endelig reddet op af slummen af en flok kutteklædte unge troldmænd, der var ude og rekruttere. Det bragte ham ind i det kriminelle undergrundsmiljø hos de mørke troldmænd. Han blev en uundværlig støtte for herren, der havde ham som højrehånd. Han levede i skyggerne indtil at netværket gik i opløsning efter fangsten af de onde, og det eneste tegn han i dag har på hans fortid er pentagonen på hans venstre håndled, som altid er dækket af et mørkt klæde. Men han var blevet en magtfuld alkymist, troldmand og person – en skræmmende personlighed. Han var dog ved at blive forvirret og længtes allermest efter at rejse tilbage til Irland. Men ikke som denne urespektable mand.
Da var det, at han en eftermiddag i avisen så artiklen om akademierne Papilloux og Forecarm, der søgte en ny lærerstab. Blandt andet en Eliksirlærer. Han så en mulighed for en stabil fremtid, og brugte 2 år på at læse op på sine teoretiske sider af alkymien og på at blive nogenlunde præsentabel, så søgte han posten som lærer. Han inkluderede sin baggrund – bortset fra hans fortid som sort troldmand og immigrant i London. Den dag i dag forbliver hans hårde udseende et mysterium for mange – og også hvorfor han har et stykke stof om venstre håndled
Celebrity: Robert Downey Jr.
Andre karakterer: Grace Villiers
Har du læst reglerne?
-alt mellem -5 og 5 point for lektier og deltagelse i undervisning
-fra -5 til -1 point for overtrædelser af regler og lov
-fra 1 til 5 point for speciel udmærkelse
Fulde navn: Cieran Nevan Bealtaine
Kaldenavn: Af elever kaldes han intet andet end professor Bealtaine, og han er kendt for at slå skarpt ned på enhver elev, der forsøger at krydse den regel. Han har en vis svaghed for at få hans navn udtalt i en god irsk accent, selvom det er de færreste, der formår det. Der er heller ikke mange kolleger der vælger at kalde ham andet end professor Bealtaine, men enkelte af hans medundervisere har brugt navnet Cieran på en venskabelig og tolerant måde. Han er ikke typen man just giver et kælenavn, og det har han det fint med
Køn: Mand
Seksualitet: Heteroseksuel
fødselsdag: (08/01) – 32 år gammel
Fag: Eliksir
Forhold til faget: Cieran har altid været glad for urter, og blev i en tidlig alder uddannet i professionel alkymi og basal brygkunst på det irske alkymiakademi. Hans egentlige mål var at studere Botanik, men blev af årsager i fædrelandet tvunget til England og levede derfra. Han har haft praktisk alkymi som brygmester for de mørke kutter, hvor han bryggede dødseliksirer og forsvindingsbrygge, men nu hvor han endelig er kommet ud af miljøet forholdsvis ufordærvet, ønsker han en mere stabil tilgang til sit liv og har derfor søgt stillingen efter at have viderestuderet på Oxford i Eliksir.
Stav: Cierans stav er gråsort ahorntræ i simpel og alligevel intrigant stil med enkelte skygger af sort i skaftet. Den er 14 tommer lang og har en kerne af sirenehår med månestøv. Den er yderst fast og egner sig til selvforsvar og defensiv duellering, hvilket har kommet ham til nytte en del gange
Nationalitet: Irer, født og opvokset i den irske landsby Dunshaughlin. Det er mange år siden han på grund af problemer i fædrelandet måtte flygte til England, men han er meget patriotisk om sit fødeland og han vil hellere dø end at miste sin irske accent. Han har dog den formidable evne til at have en irsk accent og stadigvæk kunne undervise på et klart og tydeligt engelsk, som man kan forstå uden at skulle anstrenge sig
Blodstatus: Fuldblods
Kost: Cieran ejer en Nimbus 2001, men han flyver aldrig på den på skolens område, selvom han ellers finder flyvning en Guds gave til magikeren. Han mener, at en lærer bør være et stoisk eksempel for eleverne, og derfor er hans kost kun til transport på skolen. Han har dog ikke noget imod at dømme en Quidditchkamp – han elsker tværtimod Quidditch og spillede tit i yngre dage – eller at vejlede en elev i træning, så længe han ikke selv skal smide sin autoritet
Udseende:
Hår: Cierans hår har aldrig været den del af hans udseende han går mest op i, men han sætter en ære i at bære hår han mener, er klædeligt. Det buer fra naturens side i kanterne og giver ham et lettere ekstremistisk udseende, der næsten altid giver folk en illusion af en gal videnskabsmand. Fik han det glattet ville det gå ham til hagen, men han er af den faste mening at en mand ikke skal have sine lokker glattet. Det får hans hårde ansigt til at virke endnu mere frygtindgydende, og derfor vælger han at bære det på dets nuværende facon. Det er valnøddebrunt, men enkelte steder er det sort grundet de mange gange der har været brændt et stykke af håret af, og hvor håret så har fået ”ar” og blevet sort. Han holder panden fuldkommen fri for hår og klipper det, når det er nødvendigt at gøre det
Øjne: Hans øjne er koksgrå, og har altid et fast udtryk i dem. Det er øjne, der har set en del ting i verden, og som ikke bare bliver varme af hvad som helst. Hans naturlige autoritet spejler sig i hans stædige og faste øjenudtryk, og de grå øjne kan til tider virke uhyggelig overfladiske. De er meget opmærksomme og med et perfekt syn, og kan spejde ud over et klasselokale som en høg på jagt, der ser alle sovende elever. De kan også være ufattelig følelsesladede og manipulerende overfor elevers forældre, men hver eneste gang de ser noget der har med alkymi eller almen eliksirbrygning, får de automatisk en blødere grå tone omkring sig, der får resten af hans ansigt til at virke levende. Den grå farve harmonerer godt med hans mørke hår og hårde ansigtsudtryk, og mange kan blive fascineret af den rene grå farve
kropsbygning: Til trods for at Cieran kun dyrker fysisk udfoldelse når han føler et behov for at gøre det, har han en ganske fremtrædende maskulin overkrop med moderat markerede muskler og besidder en styrke til at kunne klare det meste selv. Det har været en fordel for ham i hans tidligere skyggefulde liv, hvor han ikke så gerne tog hjælp fra andre. Han har meget rank ryg og højt hævet hoved, der altid giver eleverne et indtryk af den autoritet, der står over dem. Han er 1,82 høj og bruger størrelse 42 i sko. Han har altid fremtrædende skægstubbe, idet han mener at det er det der klæder ham bedst, selvom han dog til meget formelle begivenheder da godt kan mestre en glat barbering. Han besøger kun sjældent hospitalsfløjen, idet han brygger eliksirer der kan klare de fleste skavanker, men gør han det, er det næsten også når han ikke kan ånde eller hvis samtlige knogler er brækkede
Hudfarve: Efter et hårdt liv, har Cieran efterhånden fået hård hud både i hænderne og såmænd også i ansigtet. Hudens farve er hvad der populært kaldes ”irsk hvid” og betegner en ganske naturlig teint, der dog ikke er besynderligt meget brunere end den gennemsnitlige englænders, men som om sommeren får en dejlig solbrun glød. Om sommeren færdes han altid meget udenfor, og han får derfor tit en solid nuance i huden, der holder indtil februar måned, hvor han begynder at få den europæiske farve på retur. Han går ikke op i at være solfarvet på nogen måde, men mener bare at det er naturligt at have en smule farve i kinderne. Ligesom at man ikke som mand skal glatte håret, mener han også at ens hud ikke skal plejes som om den var et lille barn, og hans mange små injurier på hænderne og hans små slidmærker i huden får lov at læges naturligt. Han er aldrig nogensinde blevet solskoldet, men han har nogle somre haft meget brune hænder i forhold til resten af kroppen, hvilket har sat sig fast i dem. Alt i alt ligner han den gennemsnitlige brite (en udendørsbrite, vel at mærke) med en lille twist af solskinsfarve
Tøjstil: Cierans arbejdspåklædning er meget stram og autoritær, og var det ikke fordi at han føler sig tilpas i det formelle tøj, havde han skiftet om efter endt arbejdsdag. Hans garderobe består kun af mørke farver, og det er mest støvede blå og grå farver, selvom han også har sort/hvid til festlige anledninger. Hvid er ikke hans bedste ven, idet han for tit sviner det til med forskellige substanser og væsker, og han er ikke just mester i at fjerne pletter fra skjorter. Et af hans yndlingstøjsæt der klæder ham bedst er hans blågrå jakkesæt, hvor han har en hvid silkeskjorte indenunder dækket af en sortgrå vest med lette blomsterdekorationer, og et par nypudsede laksko. Han binder altid slips eller halsklud om morgenen. Smykker er ikke et begreb han kender til, og han har heller ingen vielsesring på fingeren. Han mener, at kærligheden skal være fri og ikke være bunden af et jordisk begreb som ægteskab. Han har altid en stor kappe ud over jakkesættet om vinteren, imens at han om sommeren ikke har jakke ud over skjorten og vesten, men bare bærer dem sådan. Meget af hans tøj ser meget gammeldags ud, og det er ingen hemmelighed, at han får det skræddersyet i London for at det kan matche hans lettere adskilte smag. I lommerne gemmer han altid små praktiske ting såsom en fyldepen, en æske mintpastiller og et blad eucalyptus. Af jakker har han en lang trenchcoat i sort samt en hat til vinterbrug. Om sommeren gemmer han sig typisk bag et par psykedeliske solbriller, der er tonede og som hviler helt ude på spidsen af næsen. Handsker er fuldkommen ukendte for ham, ligesom at han foretrækker sko uden snører, da de altid er upraktiske
Personlighed: Er der en lærer, som de fleste elever på skolen både frygter og på samme tid respekterer, så er det Cieran Bealtaine. Med sin lettere frygtindgydende fremtoning og sit skarpe, iskolde blik er han ikke en mand der vil spøges med, og han laver sjældent selv spøgefuldheder. Han er alvorlig og er kendt for at give store afleveringer for, og for ikke at give mange chancer for at aflevere senere eller udskyde dem. Af mange er han blevet kaldt ”gammeldags” idet at han virkelig håndhæver skolens regelsæt og ikke er sen til at straffe eller belønne efter reglerne, men ingen ved, at han før i tiden brød loven og levede et liv udenfor regelsæt og rammer. Hans timer er kendt for at være både spændende og lærerige, idet han selv er uddannet alkymist og ufattelig dygtig til alt hvad der hedder brygkunst og urter. Han kan lære en del fra sig i løbet af et enkelt modul, hvis du er villig til at lytte. Han benytter sig meget af voldsomme og eksplosive eksperimenter, og han kan godt lide at vise den måske sjovere side af alkymien for eleverne.
Han er mystisk og nærmest umulig for både kolleger og elever at komme ind under huden af, og hans fortid er der ingen anden end Rektor der ved noget om. Men der er elever, der ved at han faktisk har gode sider. Han er meget patriotisk omkring hans fædreland Irland, og mange irske elever har snakket med ham om deres grønne land udenfor skoletid, hvor hans irske accent virkelig træder i karakter. Også elever med specielle interesser og evner indenfor Eliksirfaget har haft god nytte af en mindre hård og fast lærer. Han er kendt for at være en høflig gentleman og et lærd bekendtskab også, når man ser bort fra hans lettere kyniske måde at behandle andre på og hans til tider sarkastiske tonefald. Han går allerhelst alene i sine egne tankespor, men han behandler både elever og kolleger med dyb respekt og har intet personligt mod andre, så længe de ikke har gjort sig grund til ikke at blive respekterede.
Når han virkelig er i sit es og leger med alkymi, vil man kunne opleve hvordan glæden skinner igennem ham og får ham til at virke markant yngre end han er. Han tænker altid med hovedet frem for hjertet, og han kan være meget objektiv fra tid til anden. Hvis man formår ikke at opretholde reglerne i hans timer, ryger man ud og bliver sendt op til Rektor samt får en eftersidning. Han er ikke bange for at give hårde straffe, som han selv fik dem i sin tid. Hans største ønske er en dag, når heksejagten i Irland er holdt op, at han kan vende hjem til sit land og genoptage sin stilling som praktiserende alkymist. Han har altid et godt overblik og et køligt hoved i pressede situationer
Hans Patronus er en grå rødlos
Familieforhold: Cieran har ingen familie selv, og han har mistet kontakten med den del af hans familie, der er tilbage i Irland. Han har forsøgt utallige gange at få sine breve igennem, men alle gange er de ikke nået frem. Han formoder, at hans brødre og forældre alle er døde under heksejagten, men selvfølgelig håber han at det ikke er tilfældet. Det virker bare ikke sandsynligt
Historie: Det var en overskyet dag i det irske højland, da heksen Imogen Bealtaine fødte sin anden søn, en dreng med stædigt mørkt hår og et nærmest altid kløgtigt blik i øjnene. I samråd med hendes mand Teague Bealtaine, navngav de drengen Cieran – som på irsk betyder ’sort’ idet hans hår nærmest var sort, og gav ham mellemnavnet Nevan, der betyder helgen. Han vidste det ikke, men han var blevet født ind i en slægt af meget kapable troldmænd og hekse. De levede dog i skjul, da spidsen af Nordirland ikke var det sted, hvor magi var mest velset. Tværtimod blev alt hvad der hed magi udelukket fra samfundet, og de to forældre var da også på overfladen ganske normale; en kærlig jordmoder med stor viden omkring urter og hendes mand, en velset magister i historie og som altid rådgav ved byforsamlinger og dets lige. Selvom de ikke var en stort velhavende familie, nød de god respekt hos indbyggerne i den lille landsby.
For Cieran var det at vokse op på spidsen af Nordirland ufattelig kedsommeligt. Han og hans ældre broder Conall anede ingenting om de kræfter de selv besad, og deres opvækst foregik derfor ganske normalt. Der var dog en ting, der irriterede dem endnu mere end det kedelige liv – og det var familien ved siden af, der altid havde været en torn i øjet på Bealtainerne, som altid var blevet beskyldt af dem for at være ’forpulede hekse’ og ’forbandede troldmænd’. De kom derfor ofte i små slåskampe og heftige små missioner imod de fire drenge derindefra, og det hændte da også at det ikke altid var lige velset at drengene sloges, og forældrene indgik derfor et forlig imellem hinanden (dog ikke helt overbeviste). Der måtte tages andre metoder i brug. Cieran vidste, at man for eksempel kunne bruge kløpulver, og han lærte derfor i en tidlig alder hvordan man brugte og udvandt planter og buske til krigsbrug.
Når han ikke sloges, var han glad for at gå lange ture i det irske højland og se på plantelivet. Af hans mor var han altid blevet opfordret til at lære af naturen, så han ikke ville komme i problemer med den, og han kunne sidde og smile op af tordenskyerne, imens lynene dansede på jorden. Og det var noget, han stadig gjorde som en ung mand, da familien nu bestod af 4 sønner og 1 datter. Han blev en eftermiddag bragt ind i hans fars kontor og sat ned i stolene. Han havde aldrig været derinde før, idet hans far var en ret streng mand og betragtede herreværelset som sit eget. Han spurgte direkte, hvad Cieran ville med sit liv. Han måtte ærligt svare, at det vidste han ikke. Faren smilede, og åbnede en lille æske, hvor der lå en grå pind. Og på den måde fik han historien om fuldblodsmagikerne i familien Bealtaine, der i flere generationer havde levet side om side med magien – men det måtte forblive hemmeligt.
Og det blev det også – indtil han var 19 år gammel. Som 15-årig var han efter en almindelig grundskole blevet optaget på det hemmelige Gaffreódin-akademi i Dublin, hvor man uddannede alkymister. Han havde besluttet sig for at vie sit liv til naturen og planterne, og ville derfor studere Botanik efter sine alkymistudier. Alkymien var egentlig kun en lille sidebeskæftigelse for ham, da han fandt det underholdende at brygge eliksirer og fremkalde lilla røg, men han ønskede at lære om planterne.
Alt var gået som planlagt, da han havde bestået og var blevet en officiel alkymist, indtil at den store heksejagt blev sat ind. Det var nemlig sådan, at der i Irland altid havde været en streng hakkeorden om hvilken magiske familie der bestemte, og den største familie Treaságln var begyndt at føle sig truede af de andre fuldblodsfamilier rundt omkring. Om det var af angst, frygt eller den øjnede mulighed for at flygte, ved Cieran stadig ikke i dag – men han kæmpede sig ud af mængden og kom på det første skib til London, hvor han blev nødt til at lægge sin irske baggrund bag sig og starte på et helt nyt liv.
I Irland var han uønsket og jaget, og i London var han blot en simpel immigrant, erfarede han. Han fik aldrig adgang til Oxford eller et af de andre magiske akademier i England for botanikere – han blev altid afvist med grunden at han var alkymist og ikke videnskabsmand. Lejlighed blev han heller ikke tilbudt nogen som helst af, og han var tvungen til at leve af hvad små opgaver han kunne leve og i de skumle gyder hvor der var plads. Det er en tid, han ikke taler om. Han blev efterhånden en hård mand, der blev vant til at kæmpe for at overleve, og hans evner i offensiv og defensiv duellering blev en hel del forbedret. I hans 25. år blev han dog endelig reddet op af slummen af en flok kutteklædte unge troldmænd, der var ude og rekruttere. Det bragte ham ind i det kriminelle undergrundsmiljø hos de mørke troldmænd. Han blev en uundværlig støtte for herren, der havde ham som højrehånd. Han levede i skyggerne indtil at netværket gik i opløsning efter fangsten af de onde, og det eneste tegn han i dag har på hans fortid er pentagonen på hans venstre håndled, som altid er dækket af et mørkt klæde. Men han var blevet en magtfuld alkymist, troldmand og person – en skræmmende personlighed. Han var dog ved at blive forvirret og længtes allermest efter at rejse tilbage til Irland. Men ikke som denne urespektable mand.
Da var det, at han en eftermiddag i avisen så artiklen om akademierne Papilloux og Forecarm, der søgte en ny lærerstab. Blandt andet en Eliksirlærer. Han så en mulighed for en stabil fremtid, og brugte 2 år på at læse op på sine teoretiske sider af alkymien og på at blive nogenlunde præsentabel, så søgte han posten som lærer. Han inkluderede sin baggrund – bortset fra hans fortid som sort troldmand og immigrant i London. Den dag i dag forbliver hans hårde udseende et mysterium for mange – og også hvorfor han har et stykke stof om venstre håndled
Celebrity: Robert Downey Jr.
Andre karakterer: Grace Villiers
Har du læst reglerne?
-alt mellem -5 og 5 point for lektier og deltagelse i undervisning
-fra -5 til -1 point for overtrædelser af regler og lov
-fra 1 til 5 point for speciel udmærkelse
