Post by Cassidy Aimée Alexandrie on Jan 24, 2010 7:26:34 GMT -5
Fulde navn: Cassidy Aimée Alexandrie
Kaldenavn:Cassi og Ai
Køn: Hunkøn
Seksualitet Heteroseksuel
Fødselsdag: 16.08 er 17 år
Årgang: 4 år
Kollegium: (Ved godt jeg ikke kan bestemme hvor Cassidy skal hen, men kunne godt tænke mig enten Chevreuil eller Umilagos, da jeg synes at Cassidy på en måde passer lidt ind begge steder, men det er jo min egen mening)
Stav: Rosentræ, 11 tommer, fønix fjer
Blodstatus: Halvblods
Udseende:
Hår: Cassidys hår går hende til lidt under skuldrene. Det har en rød/orange farve, efter hun farvede sit hår, før i tiden var det brunt, men nu er det rødt/orange. Det er tykt, selvom man ikke kan se det. Det er dejlig blødt, og det dufter altid af jordbær.
Øjne: Hendes øjne er brune. De har en smuk mørkebrun farve, som ikke er til at overskue. Hendes øjne har altid et glimt i sig, det er ikke flirtende, det er et slags smil, et meget genert smil. Hun går ikke rigtig med make-up, nogle gange en sort eyeliner og sort mascara, ellers røre hun ikke make-up.
Kropsbygning: Hun har en flot slank figur, ikke direkte som en model, men sådan flot alligevel. Hun er cirka 1,72 okay høj efter sin egen mening og hun brokker sig ikke over sin højde. Hun ligner ikke en der dyrker sport,(selvom hun gør) men det gør hende ikke svag, man kan godt se nogle muskler og man kan da også se nogle former. Cassidy har intet imod sin krop, og hun er stolt over at se ud som hun gør.
Hud: Cassidys hud er bleg, det er tydeligt at se, selvom hun ikke selv har noget imod det. Tit tror man bare at hun ikke får sol nok, selvom hun gør. Hun er ikke albino, som de fleste nok ville tro, men hun er vel bare vinterbleg året rundt. Hun har et modermærke bag sit højre øre, som man tit tror, er en tatovering, på grund af dens usædvanlige form. Den ligner en halvmåne, men det ligner at den har en bleg blå farve, selvom ingen er helt sikre.
Tøjstil: Cassidy går i alt muligt tøj. Nogle gange er tøjet lidt laset og ødelagt, det er tøj fra gården som hun bruger, og det kan hun godt finde på at gå i. Hun går også nogle gange i stramme jeans, en t-shirt, men aldrig smykker, medmindre man tænker på sine øreringe. Nogle gange er det lidt rock stil som hun går rundt i, andre gange er det gård pige stilen. Hun elsker begge dele og nogle gange blander hun det sammen, bare for sjovs skyld. Hun er lige glad med hvordan hun ser ud, så længe hun ikke ligner en lille dengse.
Resten:
Interesser: Cassidy har flere interesser. Hun kan godt lide at hænge ud med vennerne, muggler såvel som magikere. Hun interesserer sig for både musik, fodbold og bøger.
Kan lide: Roser, latter, drenge og hjælpe andre, livet på landet og rock musik og pop musik. Og hun har en speciel kærlighed til dyr, alle slags dyr.
Kan ikke lide: Hun hader når folk bestemmer groft over hende. Når folk ikke forstår når man beder en om at lade en være. Torden og lyn og indelukket rum.
Største frygt: Hun frygter ikke ret meget, men det hun frygter allermest er nok torden og lyn og indelukket steder. Hun lider af klaustrofobi og har det derfor ikke så godt i små rum, eller i alt for store forsamlinger. Hun undgår så meget som muligt, at være i små rum eller i alt for store forsamlinger, selvom hun efterhånden har vænnet sig til store forsamlinger, prøver hun at undgå det alligevel. Det svært at undgå et uvejr, selvom hun da forsøger ikke at kunne se det nogen gange og andre gange slet ikke høre det, hvis den slags uvejr nu skulle dukke op.
Største drøm: Hun har mange drømme, det er slet ikke til at tælle dem. Mest af alt, håber hun på at kunne spille eller synge på en scene, eller skrive en slags roman. Men hun kunne også godt tænke sig, at arbejde med magiske dyr. Hun har mange drømme og de drejer i hver sin retning, så hun har svært ved at vælge.
Patronus: En sød, nuttet hurtig kanin
Boggart: Skabe. Klamme små skabe, hvor det er svært at komme ud, tit med en lås på. Et sted hvor ingen kan redde hende, hente hende, hjælpe hende ud. Et skab der vil være lukket til evig tid. Den kan også tage skikkelse af et skrækindjagende tordenvejr, som selv de modigste ikke ville vove sig ud, hvor lynene slår vildt og hidsigt ned.
Amortentia dufte: Roser, en varm sommerdag og jordbær. Duftene er specielle, fordi de har en særlig betydning for hende, de tre ting, står for (hende) både kærlighed og en dejlig sommer.
Forældre:
Adrien Aimée, 40 år, arbejder for ministeriet for magi som auror
Danielle Alexandrie, 38 år, hun arbejder kun ude på deres gård
Søskende: Cassidy er enebarn
Dyr: Hun har en smuk Mau kat, som har fået navnet Midnight. Dens personlighed er legesyg som en lille killing, selvom katten er cirka 5 år eller noget i den stil. Den er også utrolig kælen, men hvis man nusser den bag venstre øre, bliver den sur og kradser en.
Kost: Hun har en nimbus 2001 som hun kun bruger til skolebrug. Da hun ikke er så vild med quiddicht og heller ikke at skulle flyve efter et par magiske bolde, selvom hun da nyder at se andre spille det.
Personlighed: Hun er en meget genert person, specielt over for en dreng. Hun kan aldrig finde ud af hvad hun skal sige, hvis hun lige pludselig står over for en dreng. Hun kan rødme over alt, selv over noget som slet ikke er noget at rødme over, hun stammer nemt når det kommer til drenge eller bare når hun bliver rigtig genert. Hun er ikke så imødekommende, men heller ikke så tilbagetrukken, hun vil gerne være sikker på at hun ikke siger noget forkert, eller at hun gør et eller andet som kan støde andre. Cassidy drømmer meget, tit kan man finde hende sidde med et nodehæfte, eller en bog og måske slet ikke skrive eller læse, bare sidde og glo ud ad et vindue mens hun drømmer sig langt væk. Hun bliver ikke nemt vred, og heller ikke hurtigt, hun har heller ikke voldsom vrede, det kommer selvfølgelig an på hvad man siger eller gør. Til gengæld er hun tit nem til at få til at græde, hun kan græde længe og stille, eller højt og kort. Man kan ikke se hvis hun lyver, men når hun skjuler noget er det nemt at se, så flakker hendes øjne lidt og hun bliver utrolig nervøs og nogle gange stammer hun.
Fortidshistorie: Det var en varm sommerdag, midt på formiddagen da en lille pige blev født. Danielle lå og holdte sit nyfødte barn, da den stolte far Adrien kom ind og så til dem. Han sukkede lettet. Fødslen havde været tæt på døden for både barnet og Danielle. Han kyssede hende på kinden, varsomt for ikke ikke at give hende smerter, eller gøre noget ved barnet. Så kom deres forældre ind og sagde tillykke, men lægerne bad dem om at forlade moren og barnet igen, da de måtte fortage nogle teste. Inden Adrien var ude, spurgte Danielle og lægerne hvad barnets navn skulle være. ”Det da simpelt ikke?” spurgte han og smilede. ”Hendes navn skal være Cassidy Aimée Alexandrie,”
Sådan startede Cassidys liv. Det første tegn på at Cassidy havde magi i sine åre, var da hun fik en blomst til at bøje lidt, og blive plukket uden at røre den, den gang var hun endnu et spædbarn. Adrien havde været nødt til at fortælle Danielle at han var en troldmand, men i stedet for at løbe skrigende blot, blev hun bare mere tæt knyttet til Adrien. De flyttede ud på en gård, så de havde en masse plads og så havde Danielle jo også noget at lave, for hun var ikke så god til det med at arbejde, når man tænkte på at hun havde gået på gymnasiet. Cassidy måtte næsten ikke være alene, for hun fandt på de mærkeligste ting. En dag fandt hun nemlig ud af, at reb kunne være sjove at svinge sig i. Så hun bandt et reb fast til en af staldens lofts bjælker og derfra, sprang hun ned og svingede frem og tilbage, men var så uheldig at svinge ud ad stalddøren og lige ned i den friske gødning.
Cassidy var ikke ret glad for at gå i skole. Folk mobbede hende. En dag gik det meget slemt for sig, hun blev lukket inde i et skab og det skabte hendes klaustrofobi, for ingen fandt hende, før hun var besvimet og en lærer havde åbnet skabet for at lægge noget ind i skabet. Hun skiftede skole efter det, og der fik hun nye venner efter en uge eller to, mest fordi de var så imødekommende alle sammen og ikke tog sig af den måde hun var, eller de ting hun sagde eller gjorde.
Cassidy elskede at hjælpe sin mor med at fodre dyrene, passe dem og ride på hestene. Hun var en rigtig gård pige, og hun ville ikke have det anderledes. Hun kunne godt lide sit liv ude på landet, men alligevel blev hun rigtig glad da hun modtog et brev fra Papillioux. Det var svært ikke at blive nysgerrig omkring det, og hun spurgte nysgerrigt sin far om hvad det var, og om hun ikke godt måtte tage derhen. Hendes far kunne ikke sige nej, for hun skulle på en magiskole før eller siden, selvom hendes mor da begyndte at græde lidt, af både glæde og savn. Cassidy trøstede dog med, at hun ville skrive så tit hun nu kunne.
1 årgang.
Det var svært ikke at føle sig en smule anderledes, når man gik der, på en helt ny skole. Selvom alle virkede venlige nok, så turde hun ikke opsøge deres opmærksomhed. Hun var lidt bange og urolig. I starten var hun alene og mange drillede hende med at hun var anderledes, at hun var ”fattig” og ikke havde ret mange ting. Hun var lige glad. Folk måtte tage hende som hun var, eller slet ikke. Langsomt snakkede hun med folk, men hun fik ikke ligefrem nogen nære venner, og det var også fint nok bare at have nogen at snakke med. Hun skrev så tit som muligt, som hun havde lovet sin mor, men måtte til sidst sige at hun nu kun ville skrive i weekenden, for ellers ville hun bare klare sig dårligt i skolen. Skolemæssigt klarede hun sig fint nok, det var rart at være bare god til en lille smule.
2 årgang.
Hun havde det lidt bedre med skolen og hun havde fået farvet sit hår permanent. Det var nu blevet rødt/orange. De fleste grinede ad hende, det lagde hun dog ikke rigtig mærke til, for hun var meget lige glad. På et tidspunkt, var der nogen som havde været så stride at smide hende ind i et skab, fordi de syntes det ville være sjovt at gøre det. Hvorfor, vidste hun ikke rigtigt. Men til sidst var hun besvimet, på grund af ilt mangel. En lærer fandt hende og fik hende sendt på hospitalsfløjen. Ellers gik hendes skoleår bekymrings frit. Folk behandlede hende nogen lunde pænt efter det, læreren måtte have sagt nogle meget skræmmende ting. Skolen gik fint, og hun fik okay gode karakterer.
3 årgang.
Cassidy havde haft en god sommer som altid, og var nu frisk og klar, til et skoleår mere. Cassidy havde ikke ændret sig, hun opførte sig som hun plejede og derfor, blev hun set som et barn. Mødet med Mimi Van Dall skete dette år, og hun nød da at støde på hende, se hende sammen med sine venner. Det var rart, at se folk have det godt sammen. Hun var en smule jaloux, men trods alt, var det vel hendes egen skyld, at hun ikke klarede sig så godt når det gjaldt det sociale. Drengene var i sigte kornet, og hun kiggede da lidt efter, men hun turde ikke sige noget til dem, eller få øjenkontakt. Hun var alt for genert. Hun klarede sig godt igen, men måtte tit læse lidt mere, fordi det var svært at forstå alt hvad læreren sagde, og hvis man ikke forstod det første eller anden gang, måtte tredje gang jo være lykkens gang.
Celebrity: Hayley Williams
Andre karakterer: Nej, jeg har ikke andre karaktere, men det kan da være at jeg laver en til en dag.
Har du læst reglerne?: Hvad tid på dagen man tråder.
Kaldenavn:Cassi og Ai
Køn: Hunkøn
Seksualitet Heteroseksuel
Fødselsdag: 16.08 er 17 år
Årgang: 4 år
Kollegium: (Ved godt jeg ikke kan bestemme hvor Cassidy skal hen, men kunne godt tænke mig enten Chevreuil eller Umilagos, da jeg synes at Cassidy på en måde passer lidt ind begge steder, men det er jo min egen mening)
Stav: Rosentræ, 11 tommer, fønix fjer
Blodstatus: Halvblods
Udseende:
Hår: Cassidys hår går hende til lidt under skuldrene. Det har en rød/orange farve, efter hun farvede sit hår, før i tiden var det brunt, men nu er det rødt/orange. Det er tykt, selvom man ikke kan se det. Det er dejlig blødt, og det dufter altid af jordbær.
Øjne: Hendes øjne er brune. De har en smuk mørkebrun farve, som ikke er til at overskue. Hendes øjne har altid et glimt i sig, det er ikke flirtende, det er et slags smil, et meget genert smil. Hun går ikke rigtig med make-up, nogle gange en sort eyeliner og sort mascara, ellers røre hun ikke make-up.
Kropsbygning: Hun har en flot slank figur, ikke direkte som en model, men sådan flot alligevel. Hun er cirka 1,72 okay høj efter sin egen mening og hun brokker sig ikke over sin højde. Hun ligner ikke en der dyrker sport,(selvom hun gør) men det gør hende ikke svag, man kan godt se nogle muskler og man kan da også se nogle former. Cassidy har intet imod sin krop, og hun er stolt over at se ud som hun gør.
Hud: Cassidys hud er bleg, det er tydeligt at se, selvom hun ikke selv har noget imod det. Tit tror man bare at hun ikke får sol nok, selvom hun gør. Hun er ikke albino, som de fleste nok ville tro, men hun er vel bare vinterbleg året rundt. Hun har et modermærke bag sit højre øre, som man tit tror, er en tatovering, på grund af dens usædvanlige form. Den ligner en halvmåne, men det ligner at den har en bleg blå farve, selvom ingen er helt sikre.
Tøjstil: Cassidy går i alt muligt tøj. Nogle gange er tøjet lidt laset og ødelagt, det er tøj fra gården som hun bruger, og det kan hun godt finde på at gå i. Hun går også nogle gange i stramme jeans, en t-shirt, men aldrig smykker, medmindre man tænker på sine øreringe. Nogle gange er det lidt rock stil som hun går rundt i, andre gange er det gård pige stilen. Hun elsker begge dele og nogle gange blander hun det sammen, bare for sjovs skyld. Hun er lige glad med hvordan hun ser ud, så længe hun ikke ligner en lille dengse.
Resten:
Interesser: Cassidy har flere interesser. Hun kan godt lide at hænge ud med vennerne, muggler såvel som magikere. Hun interesserer sig for både musik, fodbold og bøger.
Kan lide: Roser, latter, drenge og hjælpe andre, livet på landet og rock musik og pop musik. Og hun har en speciel kærlighed til dyr, alle slags dyr.
Kan ikke lide: Hun hader når folk bestemmer groft over hende. Når folk ikke forstår når man beder en om at lade en være. Torden og lyn og indelukket rum.
Største frygt: Hun frygter ikke ret meget, men det hun frygter allermest er nok torden og lyn og indelukket steder. Hun lider af klaustrofobi og har det derfor ikke så godt i små rum, eller i alt for store forsamlinger. Hun undgår så meget som muligt, at være i små rum eller i alt for store forsamlinger, selvom hun efterhånden har vænnet sig til store forsamlinger, prøver hun at undgå det alligevel. Det svært at undgå et uvejr, selvom hun da forsøger ikke at kunne se det nogen gange og andre gange slet ikke høre det, hvis den slags uvejr nu skulle dukke op.
Største drøm: Hun har mange drømme, det er slet ikke til at tælle dem. Mest af alt, håber hun på at kunne spille eller synge på en scene, eller skrive en slags roman. Men hun kunne også godt tænke sig, at arbejde med magiske dyr. Hun har mange drømme og de drejer i hver sin retning, så hun har svært ved at vælge.
Patronus: En sød, nuttet hurtig kanin
Boggart: Skabe. Klamme små skabe, hvor det er svært at komme ud, tit med en lås på. Et sted hvor ingen kan redde hende, hente hende, hjælpe hende ud. Et skab der vil være lukket til evig tid. Den kan også tage skikkelse af et skrækindjagende tordenvejr, som selv de modigste ikke ville vove sig ud, hvor lynene slår vildt og hidsigt ned.
Amortentia dufte: Roser, en varm sommerdag og jordbær. Duftene er specielle, fordi de har en særlig betydning for hende, de tre ting, står for (hende) både kærlighed og en dejlig sommer.
Forældre:
Adrien Aimée, 40 år, arbejder for ministeriet for magi som auror
Danielle Alexandrie, 38 år, hun arbejder kun ude på deres gård
Søskende: Cassidy er enebarn
Dyr: Hun har en smuk Mau kat, som har fået navnet Midnight. Dens personlighed er legesyg som en lille killing, selvom katten er cirka 5 år eller noget i den stil. Den er også utrolig kælen, men hvis man nusser den bag venstre øre, bliver den sur og kradser en.
Kost: Hun har en nimbus 2001 som hun kun bruger til skolebrug. Da hun ikke er så vild med quiddicht og heller ikke at skulle flyve efter et par magiske bolde, selvom hun da nyder at se andre spille det.
Personlighed: Hun er en meget genert person, specielt over for en dreng. Hun kan aldrig finde ud af hvad hun skal sige, hvis hun lige pludselig står over for en dreng. Hun kan rødme over alt, selv over noget som slet ikke er noget at rødme over, hun stammer nemt når det kommer til drenge eller bare når hun bliver rigtig genert. Hun er ikke så imødekommende, men heller ikke så tilbagetrukken, hun vil gerne være sikker på at hun ikke siger noget forkert, eller at hun gør et eller andet som kan støde andre. Cassidy drømmer meget, tit kan man finde hende sidde med et nodehæfte, eller en bog og måske slet ikke skrive eller læse, bare sidde og glo ud ad et vindue mens hun drømmer sig langt væk. Hun bliver ikke nemt vred, og heller ikke hurtigt, hun har heller ikke voldsom vrede, det kommer selvfølgelig an på hvad man siger eller gør. Til gengæld er hun tit nem til at få til at græde, hun kan græde længe og stille, eller højt og kort. Man kan ikke se hvis hun lyver, men når hun skjuler noget er det nemt at se, så flakker hendes øjne lidt og hun bliver utrolig nervøs og nogle gange stammer hun.
Fortidshistorie: Det var en varm sommerdag, midt på formiddagen da en lille pige blev født. Danielle lå og holdte sit nyfødte barn, da den stolte far Adrien kom ind og så til dem. Han sukkede lettet. Fødslen havde været tæt på døden for både barnet og Danielle. Han kyssede hende på kinden, varsomt for ikke ikke at give hende smerter, eller gøre noget ved barnet. Så kom deres forældre ind og sagde tillykke, men lægerne bad dem om at forlade moren og barnet igen, da de måtte fortage nogle teste. Inden Adrien var ude, spurgte Danielle og lægerne hvad barnets navn skulle være. ”Det da simpelt ikke?” spurgte han og smilede. ”Hendes navn skal være Cassidy Aimée Alexandrie,”
Sådan startede Cassidys liv. Det første tegn på at Cassidy havde magi i sine åre, var da hun fik en blomst til at bøje lidt, og blive plukket uden at røre den, den gang var hun endnu et spædbarn. Adrien havde været nødt til at fortælle Danielle at han var en troldmand, men i stedet for at løbe skrigende blot, blev hun bare mere tæt knyttet til Adrien. De flyttede ud på en gård, så de havde en masse plads og så havde Danielle jo også noget at lave, for hun var ikke så god til det med at arbejde, når man tænkte på at hun havde gået på gymnasiet. Cassidy måtte næsten ikke være alene, for hun fandt på de mærkeligste ting. En dag fandt hun nemlig ud af, at reb kunne være sjove at svinge sig i. Så hun bandt et reb fast til en af staldens lofts bjælker og derfra, sprang hun ned og svingede frem og tilbage, men var så uheldig at svinge ud ad stalddøren og lige ned i den friske gødning.
Cassidy var ikke ret glad for at gå i skole. Folk mobbede hende. En dag gik det meget slemt for sig, hun blev lukket inde i et skab og det skabte hendes klaustrofobi, for ingen fandt hende, før hun var besvimet og en lærer havde åbnet skabet for at lægge noget ind i skabet. Hun skiftede skole efter det, og der fik hun nye venner efter en uge eller to, mest fordi de var så imødekommende alle sammen og ikke tog sig af den måde hun var, eller de ting hun sagde eller gjorde.
Cassidy elskede at hjælpe sin mor med at fodre dyrene, passe dem og ride på hestene. Hun var en rigtig gård pige, og hun ville ikke have det anderledes. Hun kunne godt lide sit liv ude på landet, men alligevel blev hun rigtig glad da hun modtog et brev fra Papillioux. Det var svært ikke at blive nysgerrig omkring det, og hun spurgte nysgerrigt sin far om hvad det var, og om hun ikke godt måtte tage derhen. Hendes far kunne ikke sige nej, for hun skulle på en magiskole før eller siden, selvom hendes mor da begyndte at græde lidt, af både glæde og savn. Cassidy trøstede dog med, at hun ville skrive så tit hun nu kunne.
1 årgang.
Det var svært ikke at føle sig en smule anderledes, når man gik der, på en helt ny skole. Selvom alle virkede venlige nok, så turde hun ikke opsøge deres opmærksomhed. Hun var lidt bange og urolig. I starten var hun alene og mange drillede hende med at hun var anderledes, at hun var ”fattig” og ikke havde ret mange ting. Hun var lige glad. Folk måtte tage hende som hun var, eller slet ikke. Langsomt snakkede hun med folk, men hun fik ikke ligefrem nogen nære venner, og det var også fint nok bare at have nogen at snakke med. Hun skrev så tit som muligt, som hun havde lovet sin mor, men måtte til sidst sige at hun nu kun ville skrive i weekenden, for ellers ville hun bare klare sig dårligt i skolen. Skolemæssigt klarede hun sig fint nok, det var rart at være bare god til en lille smule.
2 årgang.
Hun havde det lidt bedre med skolen og hun havde fået farvet sit hår permanent. Det var nu blevet rødt/orange. De fleste grinede ad hende, det lagde hun dog ikke rigtig mærke til, for hun var meget lige glad. På et tidspunkt, var der nogen som havde været så stride at smide hende ind i et skab, fordi de syntes det ville være sjovt at gøre det. Hvorfor, vidste hun ikke rigtigt. Men til sidst var hun besvimet, på grund af ilt mangel. En lærer fandt hende og fik hende sendt på hospitalsfløjen. Ellers gik hendes skoleår bekymrings frit. Folk behandlede hende nogen lunde pænt efter det, læreren måtte have sagt nogle meget skræmmende ting. Skolen gik fint, og hun fik okay gode karakterer.
3 årgang.
Cassidy havde haft en god sommer som altid, og var nu frisk og klar, til et skoleår mere. Cassidy havde ikke ændret sig, hun opførte sig som hun plejede og derfor, blev hun set som et barn. Mødet med Mimi Van Dall skete dette år, og hun nød da at støde på hende, se hende sammen med sine venner. Det var rart, at se folk have det godt sammen. Hun var en smule jaloux, men trods alt, var det vel hendes egen skyld, at hun ikke klarede sig så godt når det gjaldt det sociale. Drengene var i sigte kornet, og hun kiggede da lidt efter, men hun turde ikke sige noget til dem, eller få øjenkontakt. Hun var alt for genert. Hun klarede sig godt igen, men måtte tit læse lidt mere, fordi det var svært at forstå alt hvad læreren sagde, og hvis man ikke forstod det første eller anden gang, måtte tredje gang jo være lykkens gang.
Celebrity: Hayley Williams
Andre karakterer: Nej, jeg har ikke andre karaktere, men det kan da være at jeg laver en til en dag.
Har du læst reglerne?: Hvad tid på dagen man tråder.
