Den 1.9 og et nyt skoleår skal .... (kl.15.00)

[Mimi van Dall]

Der var godt fyldt på Platform 9 1/4 på grund af alle eleverne fra både Papilloux og Forecarm skulle tilbage på skolen igen. Men det var heller ikke andrelse for en ung pige med store slange krøller i hendes lange blondte hår, som stod sammen med hendes forældre, bedste ven og hans forældre. Men da både Nate og Mimi havde sagt farvel til deres forældre så gik de over imod toget, som holdte og ventede på at det skulle kører afsted. "Nate, jeg skal lige til et møde så hvis du finder en vogn, som vi kan være i så er du bare en engel" smilede Mimi til den brund håret fyr, som hun havde stået sammen med henne ved deres forældre. Men der gled et skævt smil henover Nate's læber mens han svaret "Jeg er jo altid en engel og det ved du godt Mimi" men det blev sagt på en drillende måde, som Mimi kun kendt alt for godt på grund af hun havde kendt Nate lige siden at de var helt små. "Det kan vi diskotere i meget lang tid Nate om du er det" drillede Mimi igen hvilke blot fik Nate til at grine "Ja ja.. Men finder en vogn til os og så kommer du bare når du er færdi med at rende rundt og lege vejleder" smile han drillende til Mimi inden at han smuttede ind i en af togets vogne mens Mimi selv gik helt op foran ved toget inden at hun stod ind på grund af hun var blevet udpejedet til at være vejleder for Luika Kollegiet, som hun gik på. Men det var lidt underligt synes hun selv at det lige var hende, som var blevet valgt ud på grund af der havde været en del andre piger, som også gerne ville være vejleder.

Men da mødet var overstået så havde Mimi en ting, som hun skulle gøre inden at hun kunne sætte sig ned i den vogn, som Nate havde fundet til dem og det, som Mimi skulle gøre var at gå en tur igemmen toget for at se om alle de nye elever der skulle til at begynde på en af skolerne var okay eller om de havde brug for hjælp til noget. Men Mimi havde alleredet hjemmefra klædt om til hendes skole uniform hvor på hendes kappe sad nu et vejleder mærke og det gjorder der også på den anden vejleders kappe, som Mimi gik sammen med ned igemmen toget.

[Cassidy Aimée Alexandrie]

Man burde have vænnet sig til den overfyldte platform, men det havde ikke ret mange, selv ikke de elever som havde været her før. Cassidy var en af dem. Det var svært at tro, at hun skulle starte på sit fjerde år. Det var rart at tænke på. Alligevel, så var det rigtig svært at skulle sige farvel til sin familie. Hendes mor var blevet hjemme, ellers havde Cassidy aldrig fået lov til at forlade stedet. Hendes far ønskede hende held og lykke, han kyssede hende på kinden som i afsked og krammede hende længe. De fik afleverede hendes bagage, undtagen en skuldertaske og en den kasse hvor hendes kat lå i. Hun så rundt, på alle de ældre og sukkede lidt. Hun følte sig på en måde lille, men hun glædede sig til at komme afsted. Hun steg ombord på toget vinkede til sin far og prøvede at finde sig en vogn. Der var ikke ret mange som var tomme, så fandt hun en, hvor der kun var en person inden i. En fyr, hun havde set ham før. Var det ikke Mimis ven? Han så sød ud, men hun kunne bare ikke huske hans navn. Cassidys hår ville nok overraske ham en smule, det havde en rød/orange farve, det gik kun lidt under hendes skuldre. Hun havde skiftet til skole uniformen, mest fordi hun nægtede at skifte i toget. Hun bankede på og åbnede genert op til kupéen. "Undskyld, men må jeg godt sidde her?" hun spurgte pænt og ikke sukkersødt, selvom man godt kunne se at hun rødmede en anelse og så rigtig genert ud.

[Mimi van Dall]

Lige hvadfor en vogn, som Nate havde sat sig ind i eller hvad der forgik omkring vidste Mimi ikke noget omkring og havde Mimi haft det så ville hun nok havde smile af det på grund af Mimi havde snakkede med Cassidy nogle gang oppe på skolen og Mimi kunne ikke lige sådan sige noget ondt omkring Cassidy udover at hun virkede, som en sød pige. Men Mimi forsatte hendes vagt igemmen toget sammen med James inden at de var nåede ned til den anden ende af toget hvor de blev enig omkring at de ville tag en pause.

Nate sad ved vinduet og kiggede ud, uden rigtig og registrere naturen udenfor. Han sad mere eller mindre i sin egen verden uden rigtig at tænke på noget, men så blev hans opmærksomhed fanget af det bankede på og skydedøren der åbnede og en genert pige stak hovedet ind. Hun virkede bekendt og alligevel kunne han ikke sætte navn på. Han huskede tydeligt det røde håre, det var der ikke mange der havde. ”Selvfølgelig må du det,” svarede han og kiggede på hende med et venligt smil, der havde en hvis charme over sig.

Men da Mimi havde flugtes lidt med James hen til den vogn hvor nogle af hans venner sad og de sagde farvel til hinanden inden at Mimi satte sig ud for at finde udad hvor det var at Nate havde bestemt sig for at de skulle sidde. Men da Mimi kom hentil en vogn hvor hun så at Nate sad sammen med Cassidy og Mimi åbnende døren indtil den vogn hvor hun først på Cassidy med et lille skævt smil "Hej Cassidy. Nu driver Nate dig vel ikke til vandvid ?" spurgte Mimi med en drillende undertone inden at hun gik helt ind i vognen og satte sig vedsiden af Nate, som hun kort havde rækkede tunge af og alligevel så var det ikke nogle nyhed at hun drillede Nate på grund af hun havde ikke styr på alle de gange hvor han havde gjort det overfor hende.

[Cassidy Aimée Alexandrie]

Cassidy smilede genert og gik ind i kupéen, ganske vist uden rigtig at se på Nate. Ikke fordi hun ikke turde, for hun var vist temmelig modig når det gjaldt dumdristige ting, men hun var for genert. Hun smed sin taske op hvor man kunne lægge den, så skulle hun ikke rigtig holde styr på den. Men katten Midnight, ville ud, for han var ikke så glad for sin transportkasse, så smed hun også den op til sin taske og satte sig ved vinduet over for Nate. "Tak, fordi jeg må sidde her," sagde hun stille, ganske genert og uden at se på ham. Men næppe havde hun udtalt de ord da skydedøren blev åbnet, og ind der kom Mimi. Hun lignede sig selv, bort set fra det vejleder skilt som sad fast i hendes kappe, det gjorde ikke Cassidy nervøs, det gjorde hende faktisk bare glad at der var kommet en god vejleder ud af deres valg. "Hej Mimi. Nej," hun vidste ikke hvad hun ellers skulle sige. Hendes kinder var en smule røde inden hun så ud ad vinduet. Hendes kat Midnight, forsøgte at springe over til Nate og Mimi, men det lod hun ham ikke gøre. Cassidy kendte ham, så snart en person rørte hans venstre øre så blev han sur og fornærmet, og hun ville ikke have at han rev hverken Mimi eller Nate. De virkede meget søde, så hun ville gerne undgå at de fik et forkert indtryk af hendes kæreste eje. Midnight var dog stædig, han forsøgte stadig at komme fri, og i sidste ende lykkedes det. Han sprang over ved siden af Mimi og begyndte at nusse sig op ad hende, krævende efter hendes opmærksomhed, det var tydeligt at katten var kælen og glad for andre. "Undskyld," lød det meget stille fra hende. Man kunne godt høre hende, hvis man havde en skarp hørelse. Helst ville hun fjerne Midnight, mest fordi hun kendte hans måde at opføre sig på, men hun turde ikke fjerne ham, mest fordi hun var for genert til overhoved at komme alt for tæt på. Sådan var hun. Genert og ikke altid så imødekommende.

[Mimi van Dall]

Men Mimi smilede blot til Cassidy svar inden at hun satte sig hen vedsiden af Nate og kort kiggede Mimi på Nate inden at hendes blik røg over til Cassidy. Men at Cassidy havde fået øje på vejleder mærke på Mimi's kappe vidste Mimi ikke noget omkring og alligevel så havde Mimi slet ikke regnet med at hun ville blive udpejede til at være vejleder selvom hun nu var glad for det på grund af Mimi kunne godt li at hjælpe dem, som havde brug for hjælp hvilke for det mest var alle de nye, som skulle starte på skolen.

Men det var derfor hun kiggede hen på Cassidy, som sagde nej til hendes kat og Mimi ikke lagde vær med at smile selvom Snow, som var Mimi's hvide kat lå på et sæde for den selv og sov. "Men har du ellers haft en god sommer Cassidy ?" spurgte Mimi smilende inden at hun kort rejste sig op for at få hendes kappe af på grund af det var alt for varmt indeni vognen til at sidde med den på. Men da Mimi havde fået den af så lagde hun den hurtigt sammen inden at den røg op og lægge på hylden der var henover sædet, som hun sad på. Men da hun havde gjort det så satte hun sig ned igen og kiggede med et venligt smil hen på Cassidy, som sad med hendes kat. Men hvis der var noget, som Mimi kendte til så var det hvor meget en kat kunne betyde for en person og det var på grund af Mimi ville for alt i verden ikke undvære Snow.

[Cassidy Aimée Alexandrie]

Selvom Mimi var rigtig sød, så havde Cassidy det stadig underligt ved at tale med hende. Ikke fordi hun ikke brød sig om hende, mere fordi hun lige skulle slappe af omkring det hele. Det tog hende noget tid at svare. Der var sket mange ting i sommeren, og det havde næsten kun været gode oplevelser når hun tænkte over det. "Den var i hvert fald sjov, hvad med dig?" sagde hun med et lille smil, det var ikke anstrengt, bare lidt genert. Hun skulle lige vænne sig til deres selvskab. Langsomt slappede hun lidt af, og hun blev mindre genert, hendes røde pletter på de blege kinder forsvandt. Midnight lagde sig tilrette, hvilket humør han var i, kunne Cassidy ikke lige sige, for hans humør skiftede så hurtigt. I et øjeblik kiggede hun ud ad vinduet. Tanken om at hun først kunne se sin familie i ferien var lidt trist, for hun holdte af sin familie og det sted hun boede. Der kunne man være fuldkommen sig selv, være lige glad med hvad andre tænkte. Det var hun i forvejen, men derhjemme så var der ikke nogen som kunne se på en, bare fordi man var sig selv. Varmen lagde Cassidy ikke mærke til. Det var ikke just et talent, hun fornemmede bare ikke rigtig varmen, når hendes kappe var en smule åben, hendes tanker afledt fuldkommen fra det og hendes krop var vant til værre. Hun kiggede lidt rundt i kupéen, det var altid noget at der ikke var ret mange der inde, for ellers ville hun være gået fuldkommen i stå. Klaustrofobi var ikke særlig sjovt, men rummet var ikke ligefrem for lille og der var heller ikke for mange, så hun kunne være tryg når det gjaldt det. "Tillykke, med at blive vejleder," hun havde jo set skiltet, så hun kunne lige så godt sige tillykke. Hun smilede, tydeligvis mere afslappet.

[Nathaniel Blanco Espinas]

Nate satte sig bedre i sædet, så han ikke sad så sammenkrøllede. Han kiggede på hende i nogle sekunder mens hun smed tasken op på hylden. ”Ingen årsag,” svarede han, da hun takkede og satte sig overfor ham, ved det andet vindue. ”Lad mig præsentere mig selv, mit navn er Nathaniel, men du kan kalde mig Nate,” præsenterede han sig, få sekunder inden Mimi kom tilbage. Han sendte hende et bedt smil, hvorefter hans opmærksomhed blev fanget af katten der ville have Mimis opmærksomhed. Det var tydeligt at se katten ikke var spor tilbageholden og gerne ville kæle. Nate lo dæmpet af katten, inden han atter rettede blikket ud af vinduet, mens toget kørte forbi diverse landskaber, samtidig med pigerne snik snakkede frem og tilbage, blandt andet om Mimi var blevet vejleder.