Post by Yuko Shiina Shimamiya on Jan 29, 2010 18:04:07 GMT -5
Fulde navn: Yuko Shiina Shimamiya.
Kaldenavn: Shi-chan.Shii.
Køn: Pige.
Fødselsdag: 30/1.
Årgang: 4.
Kollegium: Jeg venter og ser.
Stav: 8½ tomme, birketræ, dragehjerte streng.
Blodstatus: Mugglerfødt.
Udseende:
Hår: Yuko's hår er lidt længere end skulderlangt. Det er kraftigt og blødt og
brunligt. Hendes originale hårfarve er naturligvis sort som de fleste andre japanere.
Øjne: Yuko's øjne er meget blide, så at sige. De er mørkebrune og dybe, indimellem
er det nærmest somom hun kan snakke med øjnene, kommunikere via dem og deres farve og
udtryk. De udtrykker meget godt hvordan hun har det, de er somregel meget nervøse ligesom
hun selv er meget nervøs og tilbageholdende. Hun har altid haft det lidt svært med at tage
øjenkontakt, det er ikke så slemt med piger, men med drenge så tør hun næsten ikke, hun
føler at hun skrumper og kommer til at fe sig rigtig lille, det er vist ingen hemmelighed
at hun er lidt bange for drenge, nogle af dem virker simpelthen bare så vulgære, og den
måde deres øjne læser en på, hun tør slet ikke.
Kropsbygning: Yuko's kropsbygning er let at beskrive. Hun har ikke specielt store
og svulmende former, hun er temmelig slank, små bryster, en lille bagdel, men det er ikke
så slemt at man ligefrem ikke kan se andet end skind og ben, hun er vel sød på sin egen
måde. Hun er ikke så høj, faktisk kun lige omkring 1,63. En anden ting der skræmmer hende
ved drenge er at de er så store, tårner sig op over hende og kunne sikkert let trampe
hende ned hvis de nu ikke fik øje på hende eller opdagede noget mere spændende. En stor
dreng kunne da også let knuse hendes hånd til støv og pulver hvis hun nu bare ville hilse
på ham ikke? Puha, de er farlige.
Hud: Yuko's hud er typisk for japanere og lignende mørkere end i denne del af
verden. Den har en blød men behagelig lysebrun farve, og selve huden er behageligt blød og
velplejet. Hun går ikke vanvittig, ektremistisk meget op i sit udseende, men hun plejer
det da så godt hun kan, hun kan godt lide at gøre et godt indtryk, og det at være pæn er
en af de bedste måder. Hun er ikke typen der bruger tonsvis af make up og creme, kun hvis
de virkeligt er nødvendigt, måske lidt dæk-creme hvis nu hun har fået en alt for
uappetitlig bums. Hun prøver også at gøre noget ud af sigselv for at få bare en smule
opmærksomhed fra drengenes side af, men hendes generte og nervøse skald ødelægger det
somregel for hende.
Tøjstil: Yuko går i stortset alt. Det meste af hendes tøj er lit for stort, men
djeligt og vamset. Hun går ikke rigtigt rundt i modetøj, men det er ligesåmeget fordi at
hun kommer fra en del af verdne hvor moden jo er ret anderledes, og det ikke er så mange
der går op i det. Hun kan godt lide nederdele og trøjer og knæsokker, alt den slags ting,
det sker da også at hun går i bukser, men de er ikke så stramme som mange andre piger
foretrækker, så er de igen gjerne en størelse eller to for store, hun har nogle komplekser
med hendes krop og er ikke vild efter at vise den frem.
Resten:
Interesser: Yuko har forskellige interesser, hun kan rigtigt godt lide at læse, og
hun er også meget en ude-person de elsker at gå ture og dufte til blomster, og så er der
da godt nok ikke noget der er mere romantisk end en måneskind's tur eller at side og se på
solnedgangen, desværre har hun ikke rigtigt nogle at dele den oplevelse med. Hun elsker at
snakke med andre og gøre det hyggeligt, men hun er så genert at det tit er svært at komme
i kontakt med folk, mange opgiver før hun rigtigt når at få sagt noget somhelst.
Kan lide: Yuko kan rigtigt godt lide at hygge, slik og popcorn og en god film,
selvom hun somregel ender med at sidde alene med slik og popcorn og en bog, og et lidt
trist smil. Hun elsker gåture udenfor, at lugte til blomster og lytte til fuglende, se på
dyr, hune r helt pjattet med dyr, alle slags dyr. Måneskind's ture og at se solnedgangen
er nogle af de ting hun holder allermest af, desværre har hun ingen at dele det med.
Kan ikke lide: Yuko kan ikke lide folk der nedgør hendeselv eller andre. Hun er ret
angst for ting, personer og dyr der er alt for meget større ned hende selv, hun bliver
altid nervøs og genert omkring dem, kan lave et helt show ud af at klappe en hest elelr
sige hej til en fyr.
Største frygt: Yuko's største frygt er at miste en ven eller anden der står hende
nært, hun har allerede mistet så meget og har den dag idag stadig kvaler. Hun har svært
ved at binde sig til andre mennesker, men prøver alligevel, på grund af de ting og
mennesker hun har mistet i sit liv. Derudover er hun meget mørkeræd.
Største drøm: Yuko's største drøm er i øjeblikket noget så simpelt og piger som at
hun gerne vil møde den fyr der ligesom bare er "Den rette" for hende. Hun ønsker at komme
over sin gryft for drenge og forelske sig.
Patronus: Yuko's patronus er et marsvin, det dyr ahr altid betydet meget for hende,
hendes første og eneste kældedyr Yum-Yum døde for få år sidne og hun savner dne dag idag
det lille kræ.
Boggart: Yuko's boggart tager form af et tæt og fuldkomment kulsort mørke der
rækker ud efter hende for at spærre hende inde i mørket.
Amortentia dufte: Yuko elsker duften af blomster, de minder hende så forfærdleigt
meget om hendes bror der altid plejede at tage hende med ud og gå lange ture når alle
blomsterne sprang ud. Duften af hjemmebag og friskt brød og lignende minder hende om
hendes mor der mindst tre gange om måneden plejede at bage kage, brød eller måske enda
boller. Duften af frisk læder minder hende om hendes far der altid gik rundt i sin
læderjakke når de var ude, han plejede at tage Yuko og hendes bror med ud og kør på sin
motorcykel når han havde tid.
Forældre: Daiko Shimamiya. Shiina Chinmei Shimamiya. Begge Yuko's forældre, Shiina,
hendes mor og Daiko, hendes far, elskede modparten som de elskede deres eget liv, de var
så forelskede, hver dag var de lykkelige for at se hinanden og deres børn og de blev
aldrig trætte af hinanden eller nødt til at hæve stemmen, de var altid så stille og rolige
og nød livet. Daiko var afdelingschef i den lokale politistyrke, Shiina var hans tidligere
chef's datter og en dygtig kok i en finere restaurant.
Søskende: Sasuke Shimamiya, 5 år ældre end Yuko, men dne bedste storebror man kunne
øsnke sig. Sasuke og Yuko var stortset altid sammen, alle Sasuke's venner hvade ikke noget
imod hende, og hvis nogen var efter hende eller drillede hende med sine briller, så var de
der allesammen for at give dem en lærestreg.
Dyr: Hun har ikke længere nogen.
Kost: Hun ejer ikke en.
Personlighed: Yuko er meget stille og rolig. Hun har ikke lyst til at indrømme det,
men selvom hun prøver at skjule det er det tydleigt at hun har en del ar fra fortiden.
Hendes famillies død har trukket mange alnge og dybe ar i hendes sjæl og selværd. Hun kan
slet ikke håndtere at blive mobbet eller drillet, hun bliver så ked af det og kan slet
ikek finde ud af at svare igen. Hun tror altid på det bedste i folk hvilket indimellem kan
få hende i problemer når hun stoler for meget på nogen hun knapt nok kender. Hun er meget
genert og har let til rødmen. Hun er lidt klodset og lide nærmest af en fobi for drenge.
Hun bliver helt vildt nervøs og befippet når der er en der taler til hende eller lignende,
og hun ved ikke rigtig hvad hun ksal sige og gøre, hvilket somregle bare neder i et hun
bliver endnu mere nervøs og genert og klodset. I modsætning til mange så ved Yuko at hun
er klodset, og at hun ikke nødvendigvis er ret god med en trylelstav, og hun ar bange for
at blive gjordt til grin i nærhedne af andre mennesker, derfor har hun indimellem
problemer med at tage kontakten, hun er bange for at være en klods om benet eller
forstyrrende, eller bare iriterende. Hun har mange drømme og fantasier, og det kan ske at
hun bliver helt fjern og bare sidder og dagdrømmer, det kan specielt ske i nærhedne af
undetegnede drenge, for hun har altid drømt om at gøre et godt indtryk på en fyr og få en
kæreste og en der fortæller hende at det er sødt når hun rødmer og en der vil holde i hånd
med hend eog gå langs stierne en stjerneklar nat og kysse hende godnat... Men indimellem
løber det helt af med hende og hun glemmer fuldstændigt tid og sted.
Fortidshistorie: Yuko er som beskrevet tidliger vokset op i et dejligt stille og roligt hjem, ingen larm og ballade eller andet voldsomt, et dejligt stille og roligt lille provins samfund lidt udenfor Tokyo. Yuko og hendes bror havde altid været lidt forkælede, men det var aldrig steget dme til hovedet bare fordi deres forældre ikke ligefrem manglede penge. De gik på en ganske normal skole of ganske normale mennesker i en ganske normal lille by. Det eneste der som sådan foregik var at nogle af drengende i klassen drillede Yuko med at hun var grom fordi hun gik med briller, men så var hendes bror og hans kammerater der altid til at at trøste hende og fortælle dem at det skulle de ihvertfald ikke.
Yuko fik sig aldrig en kæreste, desværre. Hun prøvede indimellem når der var nogle rigtigt søde drenge omkring hende, men når de talte hende så blev hun bare helt sammenlukket og genert og nåede aldrig at få sagt noget før de havd efundet nogen der var mere interesant. Hun blev en gang inviteret på en date af en rigtigt sød dreng der gik i hendes klasse, men det endte med at hun brændte ham af, hun turde slet ikke vise sig og stod bare der bag et træ i nærhedne og kiggede ind af ruden til cafe'en i sit fine tøj imens minutterne gik og han tilsidst gik sin vej. Hun nåede aldrig at få sagt undskyld, og i lang tid efter det var hun truligt deprimeret og snakkede ikke rigtigt med andre drenge på hendes alder, det var der det hele startede, og siden da er hendes nervøsitet vokset til at hun nærmest er lidt bange for drenge.
Selvom Yuko's famillieliv virker så perfekt og pletfrit, som det i grundne også var, så gik det jo desværre en dag galt. Livet tog en nærmest brutal afdrejning for den nu unge kvinde. En ganske stille dag som så mange andre var hendes bror og hendes mor og far taget ind til Tokyo for at købe fødseldagsgaver til Yuko, hun ahvde fødseldag om tre dage, hun glædede sig så meget at det føltes somom hun skulle sprænges. Hun vendtede i flere timer, det tog længere tid end det plejede, og ligesom hun var ved at blive en lillebitte smule urolig ringede telefonen, og i det hun tog den..
"Der er Shimamiya, Yuko her, hvem er det?"
"Danzou, Gato, Tokyo's politistyrke. Yuko-san, der er sket en ulykke.."
familliens bil var blevet knust imellem en boligblok og en lastbil hvis fører havde drukket for meget, ingen af dem havde overlevet, de var alle døde på stedet, fik hun at vide, ingen af dme havde følt smerte. Det vil sige, ingen udover Yuko. Hun græd i mange dage, vidste slet ikke hvad hun skulle gøre, hun holdt op med at spise, holdt op med at snakke med folk, hun lukkede sigselv inde i en lille hård skald og nægtede at komme ud. Det var da hun skulle sendes afsted på et hjem for unge forældreløse at hendes brev dukkede op, og nu er hun endt på skolen.
Det første år sagde hun knapt nok et ord, hun kunne ligeså godt have været et spøgelse, hun drev bare rundt, usynlig og gemt væk, ingen snakkede rigtigt med hende og hun snakkede ikke rigtigt med hende. Hun er nu efterhånden kommet sig nogenlunde, hun savner stadig sin famillie så utroligt meget, og indimellem bryder hun nærmest helt sammen. Hun har stadig den dag idag ikke rigtigt nogen venner, kun et par enkelte veninder og sådan hun snakker en smule med, men det er også det.
Celebrity: nej.
Andre karakterer: Damon Lovecraft _ Peter Croft Underwood.
Har du læst reglerne?: Man skal skrive hvad tid på døgnet det er.
Kaldenavn: Shi-chan.Shii.
Køn: Pige.
Fødselsdag: 30/1.
Årgang: 4.
Kollegium: Jeg venter og ser.
Stav: 8½ tomme, birketræ, dragehjerte streng.
Blodstatus: Mugglerfødt.
Udseende:
Hår: Yuko's hår er lidt længere end skulderlangt. Det er kraftigt og blødt og
brunligt. Hendes originale hårfarve er naturligvis sort som de fleste andre japanere.
Øjne: Yuko's øjne er meget blide, så at sige. De er mørkebrune og dybe, indimellem
er det nærmest somom hun kan snakke med øjnene, kommunikere via dem og deres farve og
udtryk. De udtrykker meget godt hvordan hun har det, de er somregel meget nervøse ligesom
hun selv er meget nervøs og tilbageholdende. Hun har altid haft det lidt svært med at tage
øjenkontakt, det er ikke så slemt med piger, men med drenge så tør hun næsten ikke, hun
føler at hun skrumper og kommer til at fe sig rigtig lille, det er vist ingen hemmelighed
at hun er lidt bange for drenge, nogle af dem virker simpelthen bare så vulgære, og den
måde deres øjne læser en på, hun tør slet ikke.
Kropsbygning: Yuko's kropsbygning er let at beskrive. Hun har ikke specielt store
og svulmende former, hun er temmelig slank, små bryster, en lille bagdel, men det er ikke
så slemt at man ligefrem ikke kan se andet end skind og ben, hun er vel sød på sin egen
måde. Hun er ikke så høj, faktisk kun lige omkring 1,63. En anden ting der skræmmer hende
ved drenge er at de er så store, tårner sig op over hende og kunne sikkert let trampe
hende ned hvis de nu ikke fik øje på hende eller opdagede noget mere spændende. En stor
dreng kunne da også let knuse hendes hånd til støv og pulver hvis hun nu bare ville hilse
på ham ikke? Puha, de er farlige.
Hud: Yuko's hud er typisk for japanere og lignende mørkere end i denne del af
verden. Den har en blød men behagelig lysebrun farve, og selve huden er behageligt blød og
velplejet. Hun går ikke vanvittig, ektremistisk meget op i sit udseende, men hun plejer
det da så godt hun kan, hun kan godt lide at gøre et godt indtryk, og det at være pæn er
en af de bedste måder. Hun er ikke typen der bruger tonsvis af make up og creme, kun hvis
de virkeligt er nødvendigt, måske lidt dæk-creme hvis nu hun har fået en alt for
uappetitlig bums. Hun prøver også at gøre noget ud af sigselv for at få bare en smule
opmærksomhed fra drengenes side af, men hendes generte og nervøse skald ødelægger det
somregel for hende.
Tøjstil: Yuko går i stortset alt. Det meste af hendes tøj er lit for stort, men
djeligt og vamset. Hun går ikke rigtigt rundt i modetøj, men det er ligesåmeget fordi at
hun kommer fra en del af verdne hvor moden jo er ret anderledes, og det ikke er så mange
der går op i det. Hun kan godt lide nederdele og trøjer og knæsokker, alt den slags ting,
det sker da også at hun går i bukser, men de er ikke så stramme som mange andre piger
foretrækker, så er de igen gjerne en størelse eller to for store, hun har nogle komplekser
med hendes krop og er ikke vild efter at vise den frem.
Resten:
Interesser: Yuko har forskellige interesser, hun kan rigtigt godt lide at læse, og
hun er også meget en ude-person de elsker at gå ture og dufte til blomster, og så er der
da godt nok ikke noget der er mere romantisk end en måneskind's tur eller at side og se på
solnedgangen, desværre har hun ikke rigtigt nogle at dele den oplevelse med. Hun elsker at
snakke med andre og gøre det hyggeligt, men hun er så genert at det tit er svært at komme
i kontakt med folk, mange opgiver før hun rigtigt når at få sagt noget somhelst.
Kan lide: Yuko kan rigtigt godt lide at hygge, slik og popcorn og en god film,
selvom hun somregel ender med at sidde alene med slik og popcorn og en bog, og et lidt
trist smil. Hun elsker gåture udenfor, at lugte til blomster og lytte til fuglende, se på
dyr, hune r helt pjattet med dyr, alle slags dyr. Måneskind's ture og at se solnedgangen
er nogle af de ting hun holder allermest af, desværre har hun ingen at dele det med.
Kan ikke lide: Yuko kan ikke lide folk der nedgør hendeselv eller andre. Hun er ret
angst for ting, personer og dyr der er alt for meget større ned hende selv, hun bliver
altid nervøs og genert omkring dem, kan lave et helt show ud af at klappe en hest elelr
sige hej til en fyr.
Største frygt: Yuko's største frygt er at miste en ven eller anden der står hende
nært, hun har allerede mistet så meget og har den dag idag stadig kvaler. Hun har svært
ved at binde sig til andre mennesker, men prøver alligevel, på grund af de ting og
mennesker hun har mistet i sit liv. Derudover er hun meget mørkeræd.
Største drøm: Yuko's største drøm er i øjeblikket noget så simpelt og piger som at
hun gerne vil møde den fyr der ligesom bare er "Den rette" for hende. Hun ønsker at komme
over sin gryft for drenge og forelske sig.
Patronus: Yuko's patronus er et marsvin, det dyr ahr altid betydet meget for hende,
hendes første og eneste kældedyr Yum-Yum døde for få år sidne og hun savner dne dag idag
det lille kræ.
Boggart: Yuko's boggart tager form af et tæt og fuldkomment kulsort mørke der
rækker ud efter hende for at spærre hende inde i mørket.
Amortentia dufte: Yuko elsker duften af blomster, de minder hende så forfærdleigt
meget om hendes bror der altid plejede at tage hende med ud og gå lange ture når alle
blomsterne sprang ud. Duften af hjemmebag og friskt brød og lignende minder hende om
hendes mor der mindst tre gange om måneden plejede at bage kage, brød eller måske enda
boller. Duften af frisk læder minder hende om hendes far der altid gik rundt i sin
læderjakke når de var ude, han plejede at tage Yuko og hendes bror med ud og kør på sin
motorcykel når han havde tid.
Forældre: Daiko Shimamiya. Shiina Chinmei Shimamiya. Begge Yuko's forældre, Shiina,
hendes mor og Daiko, hendes far, elskede modparten som de elskede deres eget liv, de var
så forelskede, hver dag var de lykkelige for at se hinanden og deres børn og de blev
aldrig trætte af hinanden eller nødt til at hæve stemmen, de var altid så stille og rolige
og nød livet. Daiko var afdelingschef i den lokale politistyrke, Shiina var hans tidligere
chef's datter og en dygtig kok i en finere restaurant.
Søskende: Sasuke Shimamiya, 5 år ældre end Yuko, men dne bedste storebror man kunne
øsnke sig. Sasuke og Yuko var stortset altid sammen, alle Sasuke's venner hvade ikke noget
imod hende, og hvis nogen var efter hende eller drillede hende med sine briller, så var de
der allesammen for at give dem en lærestreg.
Dyr: Hun har ikke længere nogen.
Kost: Hun ejer ikke en.
Personlighed: Yuko er meget stille og rolig. Hun har ikke lyst til at indrømme det,
men selvom hun prøver at skjule det er det tydleigt at hun har en del ar fra fortiden.
Hendes famillies død har trukket mange alnge og dybe ar i hendes sjæl og selværd. Hun kan
slet ikke håndtere at blive mobbet eller drillet, hun bliver så ked af det og kan slet
ikek finde ud af at svare igen. Hun tror altid på det bedste i folk hvilket indimellem kan
få hende i problemer når hun stoler for meget på nogen hun knapt nok kender. Hun er meget
genert og har let til rødmen. Hun er lidt klodset og lide nærmest af en fobi for drenge.
Hun bliver helt vildt nervøs og befippet når der er en der taler til hende eller lignende,
og hun ved ikke rigtig hvad hun ksal sige og gøre, hvilket somregle bare neder i et hun
bliver endnu mere nervøs og genert og klodset. I modsætning til mange så ved Yuko at hun
er klodset, og at hun ikke nødvendigvis er ret god med en trylelstav, og hun ar bange for
at blive gjordt til grin i nærhedne af andre mennesker, derfor har hun indimellem
problemer med at tage kontakten, hun er bange for at være en klods om benet eller
forstyrrende, eller bare iriterende. Hun har mange drømme og fantasier, og det kan ske at
hun bliver helt fjern og bare sidder og dagdrømmer, det kan specielt ske i nærhedne af
undetegnede drenge, for hun har altid drømt om at gøre et godt indtryk på en fyr og få en
kæreste og en der fortæller hende at det er sødt når hun rødmer og en der vil holde i hånd
med hend eog gå langs stierne en stjerneklar nat og kysse hende godnat... Men indimellem
løber det helt af med hende og hun glemmer fuldstændigt tid og sted.
Fortidshistorie: Yuko er som beskrevet tidliger vokset op i et dejligt stille og roligt hjem, ingen larm og ballade eller andet voldsomt, et dejligt stille og roligt lille provins samfund lidt udenfor Tokyo. Yuko og hendes bror havde altid været lidt forkælede, men det var aldrig steget dme til hovedet bare fordi deres forældre ikke ligefrem manglede penge. De gik på en ganske normal skole of ganske normale mennesker i en ganske normal lille by. Det eneste der som sådan foregik var at nogle af drengende i klassen drillede Yuko med at hun var grom fordi hun gik med briller, men så var hendes bror og hans kammerater der altid til at at trøste hende og fortælle dem at det skulle de ihvertfald ikke.
Yuko fik sig aldrig en kæreste, desværre. Hun prøvede indimellem når der var nogle rigtigt søde drenge omkring hende, men når de talte hende så blev hun bare helt sammenlukket og genert og nåede aldrig at få sagt noget før de havd efundet nogen der var mere interesant. Hun blev en gang inviteret på en date af en rigtigt sød dreng der gik i hendes klasse, men det endte med at hun brændte ham af, hun turde slet ikke vise sig og stod bare der bag et træ i nærhedne og kiggede ind af ruden til cafe'en i sit fine tøj imens minutterne gik og han tilsidst gik sin vej. Hun nåede aldrig at få sagt undskyld, og i lang tid efter det var hun truligt deprimeret og snakkede ikke rigtigt med andre drenge på hendes alder, det var der det hele startede, og siden da er hendes nervøsitet vokset til at hun nærmest er lidt bange for drenge.
Selvom Yuko's famillieliv virker så perfekt og pletfrit, som det i grundne også var, så gik det jo desværre en dag galt. Livet tog en nærmest brutal afdrejning for den nu unge kvinde. En ganske stille dag som så mange andre var hendes bror og hendes mor og far taget ind til Tokyo for at købe fødseldagsgaver til Yuko, hun ahvde fødseldag om tre dage, hun glædede sig så meget at det føltes somom hun skulle sprænges. Hun vendtede i flere timer, det tog længere tid end det plejede, og ligesom hun var ved at blive en lillebitte smule urolig ringede telefonen, og i det hun tog den..
"Der er Shimamiya, Yuko her, hvem er det?"
"Danzou, Gato, Tokyo's politistyrke. Yuko-san, der er sket en ulykke.."
familliens bil var blevet knust imellem en boligblok og en lastbil hvis fører havde drukket for meget, ingen af dem havde overlevet, de var alle døde på stedet, fik hun at vide, ingen af dme havde følt smerte. Det vil sige, ingen udover Yuko. Hun græd i mange dage, vidste slet ikke hvad hun skulle gøre, hun holdt op med at spise, holdt op med at snakke med folk, hun lukkede sigselv inde i en lille hård skald og nægtede at komme ud. Det var da hun skulle sendes afsted på et hjem for unge forældreløse at hendes brev dukkede op, og nu er hun endt på skolen.
Det første år sagde hun knapt nok et ord, hun kunne ligeså godt have været et spøgelse, hun drev bare rundt, usynlig og gemt væk, ingen snakkede rigtigt med hende og hun snakkede ikke rigtigt med hende. Hun er nu efterhånden kommet sig nogenlunde, hun savner stadig sin famillie så utroligt meget, og indimellem bryder hun nærmest helt sammen. Hun har stadig den dag idag ikke rigtigt nogen venner, kun et par enkelte veninder og sådan hun snakker en smule med, men det er også det.
Celebrity: nej.
Andre karakterer: Damon Lovecraft _ Peter Croft Underwood.
Har du læst reglerne?: Man skal skrive hvad tid på døgnet det er.
