|
Post by Mai Kokoro Felicienne on Mar 6, 2010 5:12:54 GMT -5
Hun lyttede opmærksomt, eller hun så ud til at lytte opmærksomt, faktisk var hun inde i sit eget spind af tanker. Hun opfangede dog det hele, for ikke at være uhøflig eller noget i den stil. Mai nikkede lidt, inden hun igen så væk, sådan lidt halvt fraværende, mens hun tænkte sig om. Hvad skulle hun sige eller gøre? Der var vel ikke så meget at sige, eller så meget at gøre. Eftersom hun ikke var et menneske som viste ret mange følelser, eller slet ikke nogen, så anede hun ærlig talt ikke hvad hun skulle sige, til alt det Mia lige havde sagt. Noget hun ville vide? Mai spurgte ikke, for hun var ikke særlig nysgerrig, faktisk tænkte hun bare over forskellighederne imellem dem. Men egentlig så kunne det ikke skade, at spørger om hvordan det egentlig var at have en mor som var magiker, og en far som ikke var. ”Hvordan er det at være.. halvblods?” spurgte hun og lagde hovedet en anelse på skrå. Hun anede ikke en ting om magi, før hun modtog sit brev fra skolen og nu arbejdede hun hårdt og flittigt, på at kunne få det til at hænge sammen med sit liv uden for skolen. Hun udførte ikke magi, men hun studerede det stadig, bare for ikke at falde bagud, eller virke dum.
|
|