|
Post by Nathaniel Blanco Espinas on Sept 23, 2010 15:25:00 GMT -5
Nate rystede på hovedet ligesom Phillip. Han var skør og en opmærksomhedskrævende dreng, mente Nate. ”Helt enig…” kommenterede han og nikkede langsomt, mens han så efter Phillip. Så vente han opmærksomheden imod Mimi. Han smilede lykkeligt til hende. Nu havde han chancen. Skulle han tage springet? Det var nu eller aldrig, tænkte han. Nate tog en dyb vejrtrækning, som om der virkelig var noget han havde svært ved at komme ud med. En kort tavshed opstod mellem dem. Han greb nu også hendes anden hånd og kiggede ind i hendes øjne. Skulle den hemmelighed der havde været en hemmelighed i eviger, nu afsløres? Hun tog sig en hurtig beslutning. Øhm Mimi, vi har jo været venner i evigheder … jeg tænkte at måske det var de tider vi tog springet videre … til et forhold?” spurgte han lettere nervøs. Hans hænder føltes svedige og hjertet hamrede af sted. Han ville ikke høre et nej. Han var ikke klar til at blive afvist og muligvis miste hende som ven. Det var ikke for sjov han havde holdt hans følelser skjulte i så mange år. Dog vidste han at det var det rigtige at gøre. Det var det rigtige øjeblik. ”Tænk over det Mimi, lad mig høre fra dig,” sagde han og kyssede hende i panden, hvorefter han slap hendes hænder, sendte hende et varmt smil. Han bevægede sig ned af gangen og videre ned ad trappen. Selvom de lige havde kysset, var det ikke bevis nok for om hun ville afvise ham. //out
|
|