|
Post by Lucas Reiko Austell on Jan 31, 2010 14:41:26 GMT -5
Lucas kommer stille or roligt ind på biblioteket. Han er iført et par helt almindelige sorte bukser, og en grå striktrøje. For et øjeblik siden havde han siddet på sit værelse og læst i en bog, men da han allerede var i slutningen af bogen, blev han hurtigt færdig, og besluttede sig for at gå herhen for eventuelt at finde en ny. Der var ikke så mange andre på biblioteket. Det var nok ikke det fedeste sted at hænge ud sådan en søndag aften, medmindre man skulle som Lucas havde planlagt at sidde for sig selv og læse hele aftenen. Der var alligevel ikke så meget andet han kunne lave, for alle hans lektier var allerede lavet og desuden var det for mørkt og koldt til at han egentlig gad at gå udenfor, selvom han ellers havde gået aften ture i kulde og mørke før. Han afleverede bogen han lige havde læst. Det var en digtsamling med diverse digteres mest underlige og unknown digte. De digte som folk normalt ville springe over i en almindelig digtsamling, og hade i en dansk opgave. Men Lucas havde altid hold af digte, og især de sære og underlige. Til tider syntes han egentlig de sagde langt mere, end de traditionelle digte. Han hørte en bog falde tungt til jorden et sted. Der var nok nogen der var ramlet uheldigt ind i en reol et sted. Han kiggede sig lidt om, men kunne ikke umiddelbart få øje på nogen der kastede med bøger. Det var vel egentlig heller ikke så vigtigt. Selv gik han straks hen til reolerne med digte og poesi. Han løb hurtigt hen over ryggene med en finger, og tog nogle bøger ned som han syntes virkede interessante. Til sidst tog han den lille bunke på en godt og vel 11 bøger, med sig hen til en stor rød lænestol, ved et lille bord. Han lagde bøgerne på bordet og satte sig selv i stole, hvorefter han straks gik igang med at kigge bøgerne hurtigt igennem for at se hvilke nogle han ville låne.
|
|
|
Post by Yuko Shiina Shimamiya on Jan 31, 2010 15:05:04 GMT -5
Yuko havde stille vandret rundt på biblioteket i lidt tid nu. Hun kedede sig og var blevet træt af at sidde på sit værelse helt alene hele aftenen, så istedet ville hun.. Sidde alene på biblioteket hele aftenen.. Nøjh hvor hun dog egentlig manglede nogle venner. Hun vandrede stille rundt imellem reolerne, hun ahvde en knæ-lang grå nederdel på og en lidt for stor vamset hvid striktrøje for at holde kulden væk fra hendes diskrete krop. Hun vidste ikke rigtigt hvad hun ledte efter, og selv efter alt den tid hun ahvde været her så var hun endnu ikke et hak tættere på at vide hvor tingende egentlig stod end før. Nogle af bøgerne kunne jo så selvfølgelig også finde på at bytte plads eller gøre andre mærkelige ting, noget man lige skulle vende sig til i starten, det enorme chok man fik når et drilsk leksikon vlagte at smække sammen om en nakkehår, eller en bog om væsker begyndte at spytte efter en, tignende her på stedet foregik ikke helt efter bogen, så at sige. Hun var blevet noget forskrækket da en bog med ét pludseligt var sprunget ud fra sin hylde, lige imod hende og hun kun med nød og næppe havde undviget dne, der havde lydt noget af et smæld da den tunge læderindbundne klods af en bog ahvde ramt gulvet. Hun sukkede stille og slog et smæld med tungen, der var da ingen måde at hun kunne få den på plads alene? Hun vandrede tøvende frem fra reolerne, hun havde hørt skridt i nærheden. Hun tittede frem og fik øje på synderen, en dreng ikke ret langt derfra. Hun bed sig i læben og rødmede, doh, hvorfor lige en dreng? Hun tog en dyb indånding, der var vel ingen vej udenom. " U-undskyld mig..? D-du har ikke lige sådan.. fem minutter? " spurgte hun forsigtigt i retning af drengen i en lænestol.
|
|
|
Post by Lucas Reiko Austell on Jan 31, 2010 15:40:21 GMT -5
Bedst som Lucas nu lige havde sat sig og åbnet den første bog, hørte han en pige stemme lige i nærheden. Han kiggede op fra bogen. Han fik øje på en pige, som han gik ud fra var hende, som at stemmen var kommet fra. Han kiggede kort ned på bogen igen, inden han lagde den fra sig med et lille suk. Derefter smilte han bare lidt og rejste sig op, "jo?" Han havde ingen idé om hvad deet kunne være. Men så længe det bare var her i biblioteket, var det nok ikke noget ha ikke kunne klare. Han kendte efterhånden dette lokale så godt. Og det var skønt alting ikke altid gik helt til som på almindelige biblioteker. Lucas vidste stort set hvor alle de forskellige bøger stod, og havde efterhånden også regnet nogle af de bøger ud, som flyttede sig. Det var somregel de samme gemmesteder hver gang. Lucas gik hen til pigen. Hun var ikke ret høj. Lucas var jo nærmest et helt hoved højerer end hende. Ikke fordi han havde noget imod små mennesker, han bemærkede det bare lige da han stod godt en meter fra hende. Men det var nu heller ikke fordi hendes tøj valg fik hende til at se større ud. "Mangler du hjælp til noget?" Et påklistret smil optrådte venligt fra hans mund. Men det var umuligt for ham at smile med øjnene.
|
|
|
Post by Yuko Shiina Shimamiya on Jan 31, 2010 16:11:20 GMT -5
Denne her dreng forstod virkelig, ligeosm så mange andre, at få Yuko til at føle sig minimal. Hun så genert ned og bed sig i læben igen nu hanv ar henne ved hende. Bare det at han var så tæt på var nok til at give hende hjertebanken. Hun foldede nervøst hænderne foran sig og knugede sine fingre. " Ø-øhm altså, d-der var en bog der.. angreb mig.. Og dne ligger heromme.. D-den er for stor til at jeg kan få den på plads.. " mumlede hun dybt genert og følte sig foruroligende tåbelig til mode at stå her og bede om hjælp fordi hun var blevet forsøgt tacklet af en bog på størrelse med hendes brystkasse. Efter at have stået lidt tid og besluttet sig for at det nok ville være smart at vise ham i retning af selve problem-xonen, drejede hun rundt og gik med sine små skridt hen og rundt og vupti, så stod de bag dne reol hvor en enorm bog nu var igang med at langosmt krabbe sig sidelæns hen af gulvet, tilsyneladende på vej imod en sød lille bog indbundet i noget lyserødt noget. Yuko rødmede og fik pludseligt helt dårlig samvittighed, måske det ville være lidt kynisk at sætte dne på plads nu? Hvis den nu bare ville have sig en ven? " Ø-øhm.. J-jeg ved ikke.. B-burde vi overhovedet..? " hun så tøvende hen på bogen, det var godt nok et lidt bizart syn, men også lidt sødt på en eller anden måde. Hun rødmede igen en lille smule, mest af alt fordi det gik op for hende hvor meget denne bog mindede hende om sigselv, måske var dne bare ligeså ensom og alene som hun selv var? Hvorfor skulle ne bog da ikke også kunne have lyst til at have ne at være sammen med? Det virkede pludseligt helt trist at fjerne den, desuden ville den sikkert bare hoppe ud igen.
|
|
|
Post by Lucas Reiko Austell on Feb 1, 2010 16:46:37 GMT -5
Lucas så på hende med et roligt udtryk imens hun prøvede at fortælle ham noget om en eller anden tossegod bog, der åbenbart troede det var jagtsason for små piger med briller. Han smilede lidt, mens han stod med armene over kors. Det virkede måske lidt arrogant at stå på den måde, og han droppede dat også hurtigt da det gik op for ham. Han var bestemt ikke en arrogant type, og der var jo heller ingen grund til at gøre den stakkels pige mere vervøs end hun virkede i forvejen. "Jeg kan da godt hjælpe.." sagde han stilfærdigt, og kiggede lidt på hende. Et øjebliks tavshed opstod, og da han skulle lige til at spørge hvorhenne, begyndte hun pludselig at gå, og Lucas fulgte stille efter hende. Situationen virkede lidt pinlig eftersm at der ikke var nogen der sagde noget. Han var ikke selv en persn af mange ord, og hun var heller ikke ligefrem den mest snaksalige type. Godt det samme.. tænkte han ved sig selv, indtil de stoppede op imellem nogle reoler med henholdsvis skønlittererer bøger. Han vendte blikket mod hende pigen, og så hvordan hun kiggede ned på guvlet, hvorefter han også selv kiggede derned. En kæmpe stor bog var i færd med at kravle hen ad gulvet i lige linie mod en lidt mindre lyserød bog, der også lå og flød. Bøger.. Han sukkede, og gik hen og skulle til at samle den op, da hun pludselig sagde noget igen. "Burde vi hvad?" Spurgte han en kende forvirret. Hvad nu? Han så på bøgerne, og så på hende igen. Hun havde asiatiske træk. Ligesom ham selv. Gad vide hvor hun kom fra? Det var ikke mange asiater han havde set her på skolen. Men på den anden side, så han generelt ikke så mange på skolen. Han var så meget for sig selv. Hun virkede heller ikke som typen der kom meget ud. Så genert. Hele hendes kropsprog virkede lukkede og nervøst, og han havde en fornæmmelse af, at hun nok var lidt svær at komme ind på. Men det var selvfølgelig bare et gæt. Måske var hun bare pinlig over det med bogen. Hvem ved?
|
|
|
Post by Yuko Shiina Shimamiya on Feb 1, 2010 17:22:27 GMT -5
Yuko rødmede stille og så ned på bøgerne,d rengen var allerede hetl derovre af, det lignede næresmt at de to bøger forsøgte at klamre sig til hinanden, den måde de åbnede og flettede sider, det så lidt sjovt ud men alligevel, måske var de bare.. forelskede? " J-jeg.. tænkte bare at.. At måske vi skulle lade dem være? M-måske bøger.. også kan blive ensomme? " Sagde hun stille og rødmede, hun burde nok ikke have sagt "Også", allerede der ahvde hun meget godt afsløret sigselv i at være en enspænder i høj grad. Men alligevel, hun ville næsten have det ret skidt med at stille bøgenerne væk nu hvor de jo endeligt havde fundet hinanden så at sige. Hun følte sig lidt fjollet, at få dårlig samvittighed over en bog, hun følte sig også umådeligt akavet, at stå her og sige at bøger a sikkert ogås havde følelser. Hun kom et øjeblik til at kigge op på Lucas, han ahvde nogle træk der mindede hende om sine egne, nogle lidt eksotiske nogen man sjældent så hos størstedelen af dem der gik her. Hun så hm i øjnene i et kort sekund før hun dybt genert slog blikket ned og knugede hendes hænder foran sig.
|
|
|
Post by Lucas Reiko Austell on Feb 1, 2010 17:48:56 GMT -5
Først så han bare lidt forvirret på hende. Han skulle vidst lige tykke lidt på den. ..ensomme bøger? Men så smilte han til hende, grinte måske lidt. Han tog bøgerne op og i stærkeste modstridelse af hans nærmest biblotikar agtige forhold til bøger, placerede han dem på en hylde ved siden af hinanden, istedet for at stille den korrekt alfabetisk op. Han så på hende, "nu er der i hvert fald ikke nogen der falder over dem." Sagde han smilende, mens han gik hen til hende, "og forhåbentlig er der heller ikke flere der bliver overfaldet, af kærligheds hungrende bøger.." Han smilte måske lidt kejtet til hende. Og selvom der stadig ikke var den fjerneste antydning af smil i hans øjne, virkede hans smil alligevel oprigtigt. "Hvis ikke du har flere anmeldinger om angribende bøger, så tror jeg at jeg vil vende tilbage til min lænestol, hvis det er okay. Du kan jo eventuelt selv tage en bog eller to med.. Der er vidst en stol mere vi kan hive hen." Han begyndte langsomt at gå tilbage mod sin stol, inden han lige stoppede op og vendte sig kort om og så hende i øjnene, "jeg hedder forresten Lucas.." Han ventede på hende, det kunne jo godt være at han rent faktisk for en gangs skyld ville gøre sig et bekendtskab med nogen. Om ikke andet havde han i hvert fald snakkede med andre end lærerer idag. Selvom det ikke var meget. Måske var der mere samtale i hende, hvis hun sad roligt ned i en tryk stol, med en bog i hånden. Det var ikke til at vide, medmindre hun gik med ham. Han havde da i hvert fald givet det et forsøg.
|
|
|
Post by Yuko Shiina Shimamiya on Feb 2, 2010 7:06:49 GMT -5
Yuko stod lidt og så på ham, følte sig endnu mere pinligt til mode da han let grinte af hende, og alligevel kunne hun ikke lade være med at tænke at det altså var helt vildt sødt af ham at sådan stille dem op ved siden af hinanden. Så stod hun lidt og smilte forsigtigt, vidste ikke rigtigt hvad hun ksulle sige, at blive overfaldet af kærligheds hungrende bøger, det lød om muligt ligeså dumt og bizart som det var. Hun nikkede let da han sagde at han ville gå igen, men så.. Inviterede han hende med? Hun så op, hun rødmede, måtte lige gentage sætningen i hovedet, han ville gerne have hende med? Og så præsenterede han enda også sigselv, wow.. Altså, i grunden var det jo ikke noget særligt, men for Yuko var det nok til at give hende hjertebanken. " Ø-øhm, Mit navn er Yuko.. " Præsenterede hun sig og bukkede let for ham, tradition fra hendes hjemland. " J-jeg vil meget gerne med. " sagde hun og greb hurtigt dne bog hun egnetligt ville have fat i, en bog om gamle vers og lyriske besværgelser, med titlen " Magiske sange og vers ". Hun fulgte først lidt tøvende, med bogen genert i hendes foldede hænder foran sig, med ham.
|
|
|
Post by Lucas Reiko Austell on Feb 2, 2010 11:48:14 GMT -5
Da de kom tilbage til lænestolen, kiggede Lukas sig kort om efter en stol mere. Der stod en rød lænestol magen til den han selv havde placeret sig i. Han tog sin stav frem, af dovenskab, og brugte "Wingardium Leviosa" til at få stolen hen ved siden af det lille bord. Og det var så der at han i al sin koncentration ikke fik placeret stolen helt korrekt og den væltede, fordi han så at der kun lå to bøger på bordet. Den ene var den han havde været i gang med at læse, og den anden var vidst en bog med nogle filosofiske citater. "For pokker.." mumlede han. Og gik hen for at rejse stolen op. "Det er altså typiskt! Så snart man forlader dem bare et øjblik, stikker de af - bare fordi jeg ikke lige havde lånt dem endnu!" Han lød måske en smule mere irritereret end han egentlig var. Han vendte sig om og så på Yuko. Hun stod bare der med bogen, og så måske lidt til dels meget genert ud. Han sukkede kort, "jeg nøjes bare med dem her så.." Han satte sig i stolenn og tag fat i bogen, han havde siddet med før. Han kiggede på Yuko, "du kan bare sætte dig. Hvad er det for en bog?" Han smilte, stadig uden glæde i øjnene, men dog et smil.
|
|
|
Post by Yuko Shiina Shimamiya on Feb 3, 2010 12:34:07 GMT -5
Yuko gav et helt lille jip da stolen bragede imod gulvet, den pludselige lyd vækked ehende godt nok til fra hendes lille sky af generthed og nervøsitet. Hun forsøgte faktisk at ryste det af sig, men det var ikke let, men hun kæmpede bravt for at overbevise sigselv om at Lucas ikke kunne drømme om at gøre noget. Hun gav et lille tøvende fnis da han opdagede at halvdelen af hans bøger var stukket af. Hun kom pludseligt til at kigge ordentligt på ham, et eller andet dragede hende til hans øjne, også selvom hun følte sig pinligt berørt, så forsvandt hun helt et øjeblik, der var bare noget over de øjne, den måde de så ud på, somom hans msil aldrig rigtigt nåede over kinderne, de så så forfærdeligt triste ud, så glædesløse. Hun vågnede op igne a han talte til hende om hendes bog. Hun tøffede stille hen med bogen knuget ind til sig og satte sig i stolen. " A-altså det er.. Sådan noget om magiske sange og vers.. D-det skulle ifølge andre være istand til at løfte stemningen og.. og give slevtilid og sådan.. " Mumlede hun genert og rødmede imens hun stirred ened i indholdsfortegnelsen udne rigtigt at læse hvad der egentlig stod. Det eneste hun ahvde i hovedet var at han da så afgjordt måtte syntes at hun var et kæmpe fjols og døbringende kedelig at være sammen med.
|
|
|
Post by Lucas Reiko Austell on Feb 5, 2010 11:06:51 GMT -5
Han kiggede lidt på hende, uden et egentlig ansigtsudtryk. Hun virkede lidt forvirret og en smule pinlig over situationen. Han ham selv, kunne ikke se hvad der skulle være pinligt ved at stå på et bibliotek med en bog. Da hun havde sat sig ned, satte han sig selv i stolen, der stod lige på den anden side at det lille bord imellen dem. De stod lidt skråt, sådan at det var næmmere at få øjenkontakt. Da hun fortalte hvad der va for en bog, vidste han ikke rigtig hvad han skulle sige. På den ene side kunne han godt forstå hvorfor hun haavde valgt den. Hun virkede ikke umiddelbart som typen med den største selvtillid, men samtidig syntes han ikke rigtig om idéen om at vinde en selvtillid via magi. Det virkede et eller andet sted lidt falskt. "Hvorfor vil du gerne læse den?" Spurgte han, men han lød på ingen måder foraget. Han spurgte på en venlig og nysgerig måde. Hun skulle ikke føle sig utilpas. Han undredes stadig over hvor hun kom fra. Men det virkede akavaet pludselig at spørger om.
|
|
|
Post by Yuko Shiina Shimamiya on Feb 15, 2010 8:55:31 GMT -5
Yuko rødmede gevaldigt, hun følte sig så dum lige nu, pokkers også.. Endelig var hun blevet inviteret til at deltage i et eller andet sammen med en dreng, og endnu bedre, af en dreng, og så var hun sådan en tumpe og sad bare og rødmede og vidste hverken ud eller ind. " J-jo altså.. J-jeg vil gerne blive bedre til at.. At tale med andre og.. " Hun sank en klump, hun fik hjertebanken, hun kunne slet ikke styre det lige nu, det var simpelthen så pinligt. Hun ville gerne have sagt mere og været ærlig overfor ham, men hun var simpelthen bare så pokkers genert at hun ikke turde sige noget somhelst. nu sad hun bare der og rødmede, og hun ahvde det så dårligt med det. Lucas virkede da som en rigtig sød dreng, og han talte da med hende, hvorfor turde hun så ikke engang se ham i øjnene. Hun vnedte blikket nedad og kiggede på bogens omslag, hun knugede dne i sine hænder og hadede sigselv, men hun fik aldrig afsluttet sætningen.
|
|
|
Post by Lucas Reiko Austell on Feb 18, 2010 11:44:10 GMT -5
Lucas så hvordan Yuko rødmede, men han kunne ikke rigtig se hvorfor. Nogen mennesker rødmer mere end andre, og til tider over de særeste små ting. Men han kunne ikke rigtig vudere hvor Yuko rødmede så meget. Han blev usikker på om det overhovedet var smart at han havde spurgt om hun ville med hen at læse. Det virkede ikke som om han nogensinde ville kommer igang med de 2 bøger der var tilbage. Han kunne vel ligeså godt bare låne dem, og så læse dem senere. Men ikke endnu. Han var stolt en personlighed til bare at kunne efterlade pigen der helt for sig selv, når han nu lige havde spurgt hende om hun ikke ville sidde og læse med ham. Det var da egentlig også noget underligt noget at spørge om. Men på den anden side kunne han måske gøre end god gerning; hun ville i hvert fald ikke blive bedre til at tale med folk, hvis ikke hun øvede sig, og rent faktisk talte med folk. Man bliver ikke bedre til noget man ikke gør. Og hvad?" spurgte han. Mest af nysegerighed for at lære hende at kende. Hun virkede så forvirret og genert. Måske havde det en årsag? Alt havde vel en årsag, og hvis den skulle frem i lyset, var Lucas ikke den sidste til at lege nysgerig. Han ønskede dog ikke at stalke folk. Og hvis noget ikke skulle frem, så havde Lucas en fin respekt, som ikke tillod ham at snage. Han kunne selv ikke holde ud når folk rodede i hans sager og personlige minder. Han tog selv bogen han havde læst i før. Mest af alt bare for at have noget at beskeftige sine hænder med. Han kunne ikke holde ud at sidde helt stille for længe ad gangen.
|
|
|
Post by Yuko Shiina Shimamiya on Feb 28, 2010 16:46:43 GMT -5
Hun bed sig i underlæben og så ned, rødmende og med hjertebanken og koldsved, hun følte sig så underligt tilpas ligenu at det ikke kunne beskrives ordnetligt med ord. " J-jeg.. " Hun krammede nervøst bogen indtil sig og krøllede sig nærmest lidt sammen og blev næsten lidt mindre end hun var i forvejen. " J-jeg er lidt.. lidt meget bange for.. drenge.. " Mumlede hun lavt og tøvende og klemte øjnene sammen, hun følte sig så pinligt berørt, det var virkeligt ubehageligt at sige og hun var bange for at han ville syntes at hun var for fjollet eller direkte dum. Hun kiggede nervøst op på ham som ahn sad der på den anden side af bordet, det var vel på en eller anden måde ikke helt fair at hn sådan frygtede folk, men det var bare det nemmeste, man kom ikke til ksade hvis man bare holdt folk fra livet.
" M-måske jeg bare skulle.. gå.. " Sagde hun stille og og rettede sig tøvende op i stolen, halvvejs til at rejse sig op, hun følte sig så dum ligenu, og hn anede ikke hvad hun skulle gøre eller sige.
|
|
|
Post by Lucas Reiko Austell on Mar 3, 2010 15:39:32 GMT -5
Lucas sad først bare og kiggede lidt på hende. Bare sådan afslappet betregtende, og på ingen måder virkede det som om han var blevet påvirket af det hun sagde. Så smilede han lidt om munden og kiggede ned et kort øjeblik, inden han så på hende igen, lige inden hun skulle til at rejse sig. "Nej vent lidt," han så på hende, med rolige venlige øjne. Han ønskede ikke at hun skulle gå. Ganske vist havde han nok haft en dag, lidt mere efter hans smag hvis han ike var stødt på hende, men den havde alligevel været kedelig og uden overraskelser. Bange for drenge.. Der kan man bare se. "Du ved," han så på hende, og så lidt ned, inden han igen søgte øjenkontakt, "så er du altså bange for halvdelen af jordens befolkning." Der var ingen antydninger af hån eller latterliggørelse i hans stemme. Han ville bare bekræfte det, på en venlig måde, overfor hende. "Vi kan umuligt alle være farlige, jeg ved ikk.." Det sidste mumlede han lidt. Jeg ved ikke. Et kort øjeblik så han en smule tænksommelig ud. Vi kan ikke alle være farlige, nogen af os.. måske.. er lidt. Han vendte blikket tilbage imod hende. Hurtigt, som om hun havde lavet en pludselig bevægelse, hvilket hun sandsynligvis ikke havde. Først så han nok lidt forvirrede ud. Men så smilede han bare igen vedmodigt, og så venligt på hende. "Jeg vil altså ikke holde dig her, hvis jeg virkelig skræmmer dig, men hvis du vil have en at snakke med, så bliv endelig siddende." Han sad stadig selv afslappet i stolen. Bortset fra fingrene på højre hånd, der var i færd med at pille lidt ved nogle tråde et sted hvor der var slidt hul på stolen. Men det var bare fordi han havde brug for noget at beskæftige sig med. Han bemærkede det ikke selv. Han havde bare siddet stille for længe.
|
|